
An ideal american
Efter næsten to års intensivt arbejde og forberedelser, er Musikteater Skive meget begejstrede for at kunne bringe denne fantastiske historie til scenen. Uropførelsen af den nye musical An Ideal American finder sted i KulturCenter Skive, lørdag 18. og søndag 19. oktober.
An Ideal American er et musikalsk portræt af den dansk-amerikanske journalist og fotograf Jacob A. Riis. Født i Ribe og udvandret til New York i 1870. Riis blev en banebrydende social reformator, der med sit kamera og sine artikler afslørede livet i byens slum og kæmpede for bedre forhold for de fattige. Han betragtes som en af fotografiets pionerer, særligt kendt for sin tidlige brug af blitz.
Musicalen handler også om kærlighedsforholdet mellem Jacob og Elizabeth, som også er født i Ribe. Deres kærlighedshistorie var slet ikke enkel. Jacob var fattig, og Elizabeth havde en meget højere social status – og vendte sine interesser andre steder hen.
An Ideal American opføres af op mod 60 medvirkende, hvoraf de fleste er lokale udøvere. Skive Big Bands tyve mands besætning er teaterorkester og Skive Vocal Ensemble med 25 korister der er håndplukket til opgaven, udgør koret. Der medvirker 10 lokale skuespillere og sangere, heriblandt Mads Bøystrup som Jacob A. Riis og Mila Høgsbro som Elisabeth. Det er lykkedes at få den kendte Mikael Helmuth med som Carl og fortæller og scenografer, kostumedesignere, lysdesignere, teknikere, instruktører, regissører og mange andre, er med til at realisere forestillingen.
Den meget iørefaldende musik er komponeret af den lokale musikalske multikunstner, komponist Claudio Passilongo, der er organist i Skive Kirke. Historien er skrevet af Edward Broadbridge, som har gravet sig ned i historien og fundet de spændende scener frem.
Der bliver en spændende og speciel scenografi, hvor der bl.a. er fremskaffet originale billeder taget af Jacob A. Riis.
An Ideal American er mere end bare en forestilling. Det er et samarbejde på tværs af kunstnere, musikere, teknikere og ildsjæle på Skive-egnen. Projektet er forankret i det lokale, og har nydt stor opbakning fra de fonde og sponsorer, der har gjort det muligt at realisere dette store musicalprojekt.
Musicalen er en originalproduktion fra Musikteater Skive.
Nyd lækker mad i KCS Café & Restaurant …

KCS Café & Restaurant har åbent fra kl. 11.30
Find vej
KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive
Parkering
KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.
Der forefindes 10 ladestandere fra Norlys – 8 med 22 KW og 2 med 50 KW.
Garderobe
Billetter til arrangementer i vinterhalvåret (15/9-15/4) er automatisk blevet pålagt et garderobegebyr på 15 kr., så du uden yderligere betaling kan benytte vores bemandede garderobe.
Garderoben lukker 30 min. efter endt arrangement, og er herefter på eget ansvar.
Bar
Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.
Forhold for Handicappede
Både KulturCenter Skive og Skive Theater har gode forhold for kørestolsbrugere og flere handicapvenlige fordele som:
- Handicapparkeringer
- Kørestolsvenlige indgange
- Handicaptoiletter
- Kørestolspladser i salene (både biograf, koncertsal og teatersal)
- Pladskrævende vaskeforhold i KCS Badeland & Motion
- Elevator i KCS
Det muligt at have ledsager med til alle aktiviteter i KCS Badeland og Motion, Cinema4 og til alle show i KCS og Skive Theater.
Har du spørgsmål vedrørende specielle forhold eller ledsager, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 7070 1464 eller mail: info@kcskive.dk