
Casper Christensen
Casper Christensen – 100 LIV PÅ 100%
For første gang kan du opleve Danmarks største kreative kraftværk helt tæt på, når Casper Christensen turnerer med foredraget ”100 liv på 100%” i foråret 2025. Kom med bagom Husk lige Tandbørsten, Mandrilaftalen, Tæskeholdet, Langt fra Las Vegas, Klovn, All Exclusive, karrieren, de store drømme, iværksætterrejsen og til sidst at finde roen.
Det er de færreste danskere, der ikke kan nikke genkendende til navnet Casper Christensen – Vi kender ham fra både TV, film, radio, ugebladene og som iværksætter.
Casper Christensen har levet 100 liv på 100%, og Danmark har fulgt de fleste af dem. Tæt. Han har brugt sig selv generøst og har gennem sit 56-årige liv konstant overrasket, fornyet, provokeret og udfordret dét, vi troede, vi vidste.
“Jeg har levet et liv styret af nysgerrighed og mod. Det har bragt mig til de største succeser og fiaskoer. Det har givet mig de største glæder og de største nedture. Det har i sidste ende bragt mig til et sted nu, hvor jeg har fundet tilstedeværelse og ro.” – Casper Christensen
Casper har gennem sin karriere både gået forrest og banet vejen for comedy-scenens enorme succes i Danmark. Han har været en utrættelig, kreativ og nyskabende pionér inden for nye formater i TV, radio og film.
Som iværksætter har han grundlagt flere virksomheder, og både professionelt og privat har han insisteret på retten til personlig udvikling og konstant læring og inspiration.
Casper Christensen glæder sig til at dele sin rejse – og måske inspirere dig på din egen…

Tilkøb lækker spisning
inden showet
Bøf bearnaise af dansk oksemørbrad fra Friland
med smørstegte grønne bønner, bagte tomater,
grove pommes frites samt bearnaisesauce.
295,-
Menuen serveres kl. 18.00.
Har du spørgsmål kan du ringe på tlf.: 7070 1464
eller skrive en mail til: info@kcskive.dk
Salget slutter dagen før kl. 12.00
Find vej
KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive
Parkering
KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.
Garderobe
Billetter til arrangementer i vinterhalvåret (15/9-15/4) er automatisk blevet pålagt et garderobegebyr på 15 kr., så du uden yderligere betaling kan benytte vores bemandede garderobe.
Garderoben lukker 30 min. efter endt arrangement, og er herefter på eget ansvar.
Bar
Før og efter alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.