
Cohen – en hyldestkoncert
Danmarks bedste Cohen-hyldest er endelig tilbage…
I 2024 ville Leonard Cohen være fyldt 90 år og det skal selvfølgelig fejres af landets bedste Cohen-hold.
Sidst bandet var på tour var der udsolgte huse overalt og det blev til en lang række af smukke aftener, hvor bandets helt unikke kemi og publikums begejstring smeltede sammen til en højere enhed.
”Cohen – En Hyldestkoncert” er nu klar til en ny tour rundt på landets kulturhuse og spillesteder med et nyt og opdateret show – men selvfølgelig stadig med plads til udødelige klassikere som ”Hallelujah”, ”Suzanne”, ”Dance Me To The End Of Love”, ”Bird On A Wire” m.fl.
Den 21. Februar 2017 samlede en række af landets bedste solister og musikere sig om en hyldest til legendariske Leonard Cohen, der var død kort forinden og det stod hurtigt klart at det her skulle være mere end bare en engangsforestilling. Der var magi i de gamle sange og i mødet mellem band og publikum. Ironisk nok var det hele tæt på at gå i vasken for mere end 50 år siden, hvor Cohen endelig debuterede som sanger. Hans mentor sangerinden Judy Collins havde netop indspillet hans sang Suzanne, og nu lokket Cohen til selv at synge den ved et velgørenhedsshow 22 februar 1967. Den 34-årige debutant var imidlertid meget nervøs, og hans guitar stemte ikke, så efter første vers slog han af med ordene: ”I’m afraid I cannot do this”, hvorefter han forlod scenen. Men han vendte tilbage og gennemførte koncerten, og det blev starten på en halvtreds år lang karriere, der har givet os et væld af smukke, livskloge sange, som er elskede verden over.
Nu er Cohen selv borte, men vi har hans sange, og dem vil vi hylde med et hold af landets bedste sangere og musikere, der alle har et nært forhold til Cohens fantastiske bagkatalog
Vi garanterer en unik aften og en værdig og vital hyldest til Mesteren.
Solister:
Steen Jørgensen, Claus Hempler, Signe Svendsen, Bjørn Fjæstad, Mike Andersen, Sara Indrio
Bandet:
Palle Hjorth – Keyboards Lars Skjærbæk – Guitar, kor Mads Andersen
Trommer Troels Skjærbæk – Bas, kor

Tilkøb en lækker 3-retters menu inden koncerten!
Find vej
KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive
Parkering
KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.
Garderobe
Billetter til arrangementer i vinterhalvåret (15/9-15/4) er automatisk blevet pålagt et garderobegebyr på 15 kr., så du uden yderligere betaling kan benytte vores bemandede garderobe.
Garderoben lukker 30 min. efter endt arrangement, og er herefter på eget ansvar.
Bar
Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.
Pausebar
Som noget nyt tilbyder vi nu også fri bar i pausen med øl, vand, vin og udvalgte drinks.
Herudover er der snacks på bordene og adgang til særskilte toiletter.
PauseBar foregår i Spar Nord Lounge.
Adgang til PauseBar skal købes i baren ved Koncertsalen inden showet starter.
