Color, The Blind

Skive Theater
Køb billet


Sanger og sangskriver Daniel Bæk er født i Esbjerg, opvokset på en gård i Salling og bor nu i Aalborg. 

Derfor kommer han til sin hjemegn, når han giver koncert med sit band, Color, The Blind og leverer ærlig, organisk og velspillet musik.

Musik, der på én og samme tid har rødderne solidt plantet i den jyske muld, men som også strækker sine grene mod en musikalsk arv fra et andet kontinent. Netop det landlige og jyske islæt præger de oprigtige sangtekster. 

Sangene er alle et produkt af den fede, jyske lerjord, men slet skjult findes også en iboende længsel efter noget andet; noget større – efter de store highways, græsstepper, sneklædte bjerge, ensomme træhytter og små, slumrende minebyer. Musikken finder sit hjem et sted mellem indie- folk, country og americana.

Color, The Blind og The Midnight Special breder sig ud på tværs af det autentiske, håndspillede og jordnære lydbillede, som daterer sig langt tilbage til en stolt musiktradition fra den anden side af Atlanten. 

Traditionsrig story-telling, flerstemmige harmonier, twangy guitarer og country-shuffle er en del af ingredienserne i denne nærværende og autentiske aften, når Color, The Blind møder publikum.

Find vej

Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Parkering

Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Der er gratis garderobe i foyeren. Garderoben er på eget ansvar.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren i Skive Theater være åben.

Måske er du også interesseret i: