Den evige ild

KulturCenter Skive, Spar Nord Salen
Køb billet

Den historiske musical Den Evige Ild var en kæmpe succes i 2019 og 2020 for begejstrede anmeldere og publikum, som elskede forestillingens saft og kraft med indædte magtkampe og forbudt kærlighed imellem smukke, seje kvinder og mænd. Store følelser, stærke sange og intenst drama fra allerførste taktslag!

Nu spiller succesen Den Evige Ild som turnéversion – kun få gange på Bellevue Teatret – med Morten Hemmingsen fra Badehotellet i hovedrollen og som gennemgående fortæller sammen med et hold af 10 af landets stærkeste skuespillere, sangere og musikere. Musicalstjernen Pernille Petersson (AtlantisJordens Søjler m.fl.), Reumert-nominerede Kaspar Dalsgaard og den erfarne Søren Bech-Madsen er blandt de syngende hovedkræfter i opsætningen. Flere af de medvirkende stod på scenen til urpremieren, hvor Den Evige Ild høstede anmeldelser fra øverste hylde.

Den Evige Ild er en del af Ken Folletts Kingsbridge-trilogi, der også tæller Jordens Søjler. I Den Evige Ild er plottet henlagt til Dronning Elizabeths 1’s England og dronningens strid om magten med Maria Stuart kulminerede med henrettelsen af Maria Stuart – et historisk øjeblik der forvandlede historien og her er omsat til musical i stærkeste opstilling.

Musicaltrioen Høg · Aagaard · Svanekier var de første i verden til at bearbejde Ken Folletts Kingsbridge til teater. I 2016 spillede deres dramatisering af Jordens Søjler for 73.000 på Østre Gasværk Teater. I 2019 og 2020 spillede Den Evige Ild på Bellevue Teatret til fantastiske anmeldelser. Høg · Aagaard · Svanekier stod også bag de succesfulde Skammerens Datter-forestillinger.

Medvirkende: Morten Hemmingsen, Pernille Petersson, Kasper Dalsgaard, Marie Louise Hansen m.fl.
Instruktion: Mads M. Nielsen
Dramatisering og musik: Lasse Aagaard
Dramatisering og tekst: Thomas Høg og Sune Svanekier
Musikalsk arrangement: Niels Bye Nielsen
Scenografi: Benjamin la Cour

Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Grundet Covid-19, kan vi desværre ikke tilbyde garderobe pt. Vi anbefaler at lade overtøjet blive i bilen, hvis man ikke ønsker at medbringe det i salen.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Måske er du også interesseret i: