Dobbeltkoncert med Rasmus Walter og Jonah Blacksmith trio

KulturCenter Skive, gårdhaven
Køb billet

Sommeren 2021 bliver måske ikke den stort anlagte festival-sommer, som alle havde håbet på. Men fortvivl ikke – KulturCenter Skive præsenterer lørdag den 21. august to solide, danske navne, der giver koncert udendørs i gårdhaven.

Rasmus Walter har ganske vist turneret flittigt de sidste seks år, men det er oftest sket med hjælp fra det faste band i forskellige konstellationer. Nu tager han for første gang på landevejene med solokoncerter.

Med denne tour søger Rasmus Walter tilbage til sangene, som de er blevet til – enten på guitar eller klaver. Han giver et indblik i historierne bag hits som ”Dybt Vand”, ”Endeløst”, ”På en dag som i dag”, ”Verden i stå”, ”Lost In The Moment” og mange flere.

Der er således lagt op til en meget personlig og nærværende aften i selskab med den danske sanger, der har udgivet fire albums.

Rasmus Walter kommer til at spille sange både fra sin tid i Grand Avenue og de seneste 10 år som soloartist, og han smugkigger også ind i fremtiden. 

Jonah Blacksmith Trio pakker den bette kassebil med banjo, ræv og tæpper, og rykker dagligstuen med på landevejen og ud i sommerlandet.

Bandet udkom i oktober 2020 med dets seneste album ”Brothers”. Radiostationerne har flittigt spillet singlerne ”Monster”, ”Honey” og senest ”Dreams”.

Trio-konstellationen tager mange af bandets sange tilbage i de nære rammer, hvori de blev skabt, og genskaber et folk-udtryk med få, akustiske instrumenter. Sangenes håndspillede grundvæsen kommer med andre ord på glimrende vis til udtryk i disse hyggelige og mere intime trio-omgivelser, hvor også de bagvedliggende fortællinger bliver delt med lige dele glimt i øjet og glød i stemmen.

Musikken og fortællingerne tager afsæt i levende sange om levet liv, og trods det lille setup kan man roligt sætte næsen op efter en stor aften i selskab med brødrene fra Thy. Jonah Blacksmith Trio er Simon Alstrup og Thomas Alstrup, som bakkes op af Jon Bisgaard Kjeldsen.

Tilkøb en lækker 3-retters menu inden koncerten!

Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Grundet Covid-19, kan vi desværre ikke tilbyde garderobe pt. Vi anbefaler at lade overtøjet blive i bilen, hvis man ikke ønsker at medbringe det i salen.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Pausebar

Som noget nyt tilbyder vi nu også fri bar i pausen med øl, vand, vin og udvalgte drinks.
Herudover er der snacks på bordene og adgang til særskilte toiletter.
PauseBar foregår i Spar Nord Lounge.

Adgang til PauseBar skal købes i baren ved Koncertsalen inden showet starter.

Måske er du også interesseret i: