Dorthe Gerlach

Skive Theater
Køb billet

Dorthe Gerlach giver koncert i Skive Theater

Det er tid til en efterårsaften med fordybelse, nærvær og smukke toner på dansk fra en af kongerigets mest velkendte og elskede stemmer, når sangerinden Dorthe Gerlach giver en akustisk koncert.

Det sker i den smukke, stemningsmættede sal i Skive Theater onsdag den 3. november.  

Vi lever i en tid fuld af opbrud og uforudsigelig forandring. En tid, hvor en epidemi sætter dagsordenen og spænder ben – særligt for det kulturelle og kreative Danmark. Men i stedet for bare at følge med har sangerinden Dorthe Gerlach skabt sit eget opbrud og sin egen forandring med nye sange på dansk, titlen som mor og eks-københavner – og nu med stort anlagt akustisk turné forud for endnu flere koncerter i 2022.

Men inden lover hun os altså en stor koncertoplevelse i Skive.

”Jeg har brugt den sidste tid på at skrive nye sange. Sange om at forlade København, sange om at blive mor, om at slå sig ned et helt nyt og ukendt sted. Sange om, på mange måder, at sige farvel til sit “gamle liv” og velkommen til det næste kapitel,” fortæller Dorthe Gerlac.

Hun tager sit nye kapitel med til Skive i form af sangene fra EP’en ”Krigerhjerte” med til Skive, hvor hun i efterhånden mange år har haft et begejstret publikum.

Dorthe Gerlach kom første gang til Skive som den ene halvdel af den anmelderroste countrypop-duo, HUSH, til sommer, sol og festival på Strandtangen.

I 2015 skiftede Dorthe Gerlach spor, da hun efter mere end 15 år med HUSH udgav sit første soloalbum, ”Natlys”.

Udover sine egne sange, lover Dorthe Gerlach, der også har indtaget vores stuer i bedste sendetid som en del af musikprogrammet ”Toppen Af Poppen”, at vi også får særligt udvalgte fortolkninger med på sætlisten.

”På denne tour kommer vi i et helt intimt set-up. Og jeg lover, at der bliver tid til historierne bag. Jeg har savnet musikken, nærværet med publikum og at kunne gøre det, jeg føler er så stor en del af mit liv, nemlig at spille live,” forklarer Dorthe Gerlach. 

Find vej

Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Parkering

Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Grundet Covid-19, kan vi desværre ikke tilbyde garderobe pt. Vi anbefaler at lade overtøjet blive i bilen, hvis man ikke ønsker at medbringe det i salen.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren i Skive Theater være åben.

Måske er du også interesseret i: