Ester Brohus & Knud Møller

Skive Theater
Køb billet

GODE VENNER PÅ TURNÉ

Ester Brohus har boet i Hedensted i over 40 år, og sangerinden fik for 20 år siden nys om, at guitarist Knud Møller var flyttet til byen. Hun kørte over til ham med en flaske vin og sagde hej. Siden har de været hinandens gode venner.

Efter over 20 år som venner og musikalske fortrolige har Ester Brohus og Knud Møller besluttet sig for at tage på duo turné sammen i efteråret 2022.

Det er denne tur, der bringer dem til Skive, hvor især Knud Møller er en populær herre. Han har ofte imponeret med sin guitar i selskab med Johnny Madsen.

Kort efter musikernes første møde kom albummet ”Poor Pretty Little Me”, med Knud Møller som producer, og pladen høstede hele tre Grammys.

Ester Brohus og Knud Møller har haft talrige projekter, rejser og musikalske arrangementer igennem tiden. De har sågar været med til at stifte en musikforening i Hedensted – altid med deres egen karriere sideløbende. 

”Knud er ikke bare en nabo. Vi har et solidt venskab, og det er altid ham, jeg kører over til, når jeg har lavet noget nyt musik. Vi har ofte talt om at tage af sted sammen, og nu skal det være. Det glæder vi os til”, lyder det fra Ester Brohus.

Repertoiret denne aften bliver nogle af Esters nye sange, ældre hits, favoritterne og numrene med den gode historie. 

Alt sammen akkompagneret med Knud Møllers fantastiske guitarspil.

Find vej

Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Parkering

Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Der er gratis garderobe i foyeren. Garderoben er på eget ansvar.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren i Skive Theater være åben.

Måske er du også interesseret i: