
Ørkenens Sønner
Fingeren på pølsen
I en tid hvor alle lukker for gassen og sparer på strømmen, kan det være svært at bevare optimismen og håbet om bedre tider. Men frygt ikke! Hjælpen er på vej! Den hæderkronede sangerloge Ørkenens Sønner har besluttet at tage handsken op og lave et nyt show, der vil blæse alle dårligdomme og gustne tanker af banen.
Der vil ikke blive skruet ned for varmen, men til gengæld op for charmen!
De tapre Logebrødre vender denne gang blikket mod det sanselige Paris.
I et festfyrværkeri af franske fristelser vil de fremføre historiske og pikante optrin, og som altid med den bevidsthed, at det gælder om at have Fingeren på Pølsen.
Borgere – Bønder – Godtfolk og Parkeringsvagter!
Ørkenens Sønner kalder til samling!
PS. Der er mødepligt!

Tilkøb en lækker 3-retters menu inden koncerten!
Find vej
KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive
Parkering
KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.
Garderobe
Billetter til arrangementer i vinterhalvåret (15/9-15/4) er automatisk blevet pålagt et garderobegebyr på 15 kr., så du uden yderligere betaling kan benytte vores bemandede garderobe.
Garderoben lukker 30 min. efter endt arrangement, og er herefter på eget ansvar.
Bar
Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.
Pausebar
Som noget nyt tilbyder vi nu også fri bar i pausen med øl, vand, vin og udvalgte drinks.
Herudover er der snacks på bordene og adgang til særskilte toiletter.
PauseBar foregår i Spar Nord Lounge.
Adgang til PauseBar skal købes i baren ved Koncertsalen inden showet starter.
