Guy Davis

Guy Davis (USA)

Skive Theater
Køb billet

Den amerikanske blues legende Guy Davis kommer efter flere år tilbage til Danmark – denne gang solo. Guy Davis er ikke blot en af bluesmusikkens store mestre, han er en musikalsk fortæller, der formår at skabe en smeltedigel af forskellige genrer, der spænder fra traditionel blues til folk, gospel og americana. Hans dygtige fingerspil på guitaren og sjælfulde vokal skaber et autentisk og medrivende udtryk i et live-repertoire af egne sange og flotte fortolkninger af tidsløse klassikere!  

Guy Davis er en helt unik kunstner, der har opnået global succes og anerkendelse, vundet en Grammy i 2017, spillet med ikoner som Bruce Springsteen, Chuck Berry, Don McLean, Pete Seeger, John Denver og B.B. King, og så har han haft den store ære at optræde for Queen Elizabeth II i Royal Albert Hall og hele to gange for Dronning Margrethe II af Danmark! Guy Davis har desuden imponeret på spillesteder og festivaler i hele verden – herunder Tønder Festival i fire omgange.

Guy Davis voksede op i 50’erne og 60’ernes New York. Hans forældre var de berømte skuespillere og markante borgerrettighedsforkæmpere, Ossie Davis og Ruby Dee. Kampen for retfærdighed, skuespillet og det kreative miljø, han voksede op i, formede ham som historiefortæller – noget han bruger som et bærende element i sin musik. Davis er i øvrigt også selv prisvindende skuespiller, prisvindende komponist og underviser. 

Gå ikke glip af Guy Davis og hans stærke musikalitet, når han kommer til Skive Theater.

Find vej

Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Parkering

Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Der er gratis garderobe i foyeren. Garderoben er på eget ansvar.

Bar

Før og efter alle show vil baren i Skive Theater være åben.

Måske er du også interesseret i: