Heino Hansen – EKSTRA

KulturCenter Skive, Spar Nord Salen
Køb billet

Den danske komiker Heino Hansen har de seneste år taget danskernes hjerter med storm. Nu er han klar i KulturCenter Skive med sit første klassiske standup-show nogensinde: ”Heino Hansens Første Comedy Show”.

Du har med stor sandsynlighed set Heino Hansen på tv-skærmen, de sociale medier eller live i 2020 – den herlige komiker er nemlig blevet rasende populær blandt danskerne, blandt andet efter sin deltagelse i tv-programmet ”Stormester” og via sine mange vittige indslag på sociale medier.

Med sit lunefulde og herlige væsen, og ikke mindst skarpe leveringer, har Heino indskrevet sig som en af de mest talentfulde danske komikere.

I sit første show tager Heino Hansen sit publikum med tilbage til den dag, hvor han for første gang opdagede, at han er sjov. Han fortæller:

”Den dengang 14-årige Heino skrev en dansk stil, der lagde klassen ned af grin. Fra det sekund vidste jeg, hvad mit liv skulle bruges til. Generte og anonyme Heino blev til klassens sjoveste fra den ene dag til den anden. Heino Hansen var skabt.”

”Den danske stil i 8.C på Sct. Jørgens Skole i Næstved blev altså mit første Comedy Show – og du får opskriften på, hvordan unge Heino udviklede sin alternative hjerne. Måske du får lov at høre min danske stil fra 1998”.

Det skal nok blive en festlig aften – og her er der mulighed for at være med fra starten på en lovende stand-up’ers karriere!

Forventningerne til Heino Hansen er store! De er så store, at det allerede er et ekstra show i KulturCenter Skive, vi nu sælger billetter til. 

Tilkøb all you can eat
inden showet

Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Grundet Covid-19, kan vi desværre ikke tilbyde garderobe pt. Vi anbefaler at lade overtøjet blive i bilen, hvis man ikke ønsker at medbringe det i salen.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Pausebar

Som noget nyt tilbyder vi nu også fri bar i pausen med øl, vand, vin og udvalgte drinks.
Herudover er der snacks på bordene og adgang til særskilte toiletter.
PauseBar foregår i Spar Nord Lounge.

Adgang til PauseBar skal købes i baren ved Koncertsalen inden showet starter.

Måske er du også interesseret i: