Linde på Bjerget

KulturCenter Skive, Spar Nord Salen
Køb billet

Danmarks nyeste sjove makkerpar, Sofie Linde og Rasmus Bjerg, er klar til at tage Danmark med storm.

I særdeleshed er de klar til at erobre scenen i KulturCenter Skive, når de tager deres varieté-show på tour. 

Det bliver en stor farvestrålende patchwork-forestilling af sketchs, musik og dans krydret med kostumeskift og overraskelser, hvor publikum får lov at opleveduoen, når de er allerbedst: 

– Det bliver ét show med smæk på. Et kludetæppe af skæve idéer og vanvittige indfald. Én ting er sikkert; det bliver anarkistisk og uforudsigeligt – ligesom os, Linde og Bjerg”, fortæller Rasmus Bjerg. 

– Vi deler ret meget den samme form for humor, og det vil man sikkert også kunne mærke på scenen. Vi skal give folk en kærlig humoristisk lussing, så de går derfra helt elektriske, men uden helt at vide, hvad der egentlig har ramt dem,” siger Sofie Linde.

Samarbejdet med Linde på Bjerget startede på teatret Aveny-T i København i starten af 2020. Meget er sket siden sidst, og nu er duoen klar til at tage showet ud på landevejene i foråret 2022.

Sofie Linde er autodidakt som TV-vært og forfatter. Mange kender hende som den fantastiske vært for underholdningsprogrammet X-Factor, hvor hun i år er vært for sjette år i træk. Inden da har hun blandt andet været vært for en lang række programmer på DR, herunder sit eget talkshow på DR Ultra, Sofie Linde Show. I oktober 2018 udgave hun sin første bog med titlen ”Fårking Gravid – En fremmed flytter ind”, om sin graviditet med datteren Trine.

Rasmus Bjerg er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole og har haft stor succesbåde på teatret, på TV og i film. Mange vil huske Rasmus Bjerg for sin eminente portrættering af John Mogensen i spillefilmen ”Så Længe Jeg Lever” fra 2018. Han har desuden medvirket i filmene ”Kollision” (2019), ”Danmarks Sønner” (2019), Bille Augusts ”Lykke-Per” (2018), ”Alle for en”-filmene (2011-17) og mange, mange andre. 

Derudover har han stablet to anmelderroste soloshows på benene – og Rasmus Bjerg er også særligt husket for sin rolle i DR satireserierne ”Wulffmorgenthaler” og ”Dolph & Wulf” og TV-serien ”Mr. Poxycat & co”. I 2022 får filmen ”Vildmænd” premiere, hvor Rasmus Bjerg spiller hovedrollen.

Tilkøb en lækker 3-retters menu inden showet

Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Garderoben koster 20 kr. og lukker 30 min. efter endt arrangement.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Pausebar

Som noget nyt tilbyder vi nu også fri bar i pausen med øl, vand, vin og udvalgte drinks.
Herudover er der snacks på bordene og adgang til særskilte toiletter.
PauseBar foregår i Spar Nord Lounge.

Adgang til PauseBar skal købes i baren ved Koncertsalen inden showet starter.

Måske er du også interesseret i: