Stand-up Comedy: Martin Kanstrup - En bette show
Udsolgt

Martin Kanstrup

KulturCenter Skive, Spar Nord Salen
Køb billet

En Komisk Musikalsk Rejse Gennem Hverdagen

Mød Martin Kanstrup, entertainer, troubadur og spillemand, der med sit unikke mix af musik og humor har indtaget den danske komikscene.
Inspireret af legender som De Nattergale, Allan Olsen og Niels Hausgaard, har Martin formået at skabe et show, der både underholder og berører. 

Med sit tidligere show “TRÆLS” har Martin løftet sit navn til nye højder og leveret udsolgte forestillinger over hele landet, hvor mere end 22.000 billetter er blevet solgt på rekordtid. Nu inviterer han publikum ind i en verden fyldt med musikalsk hverdagspoesi, der får både mænd og kvinder til at grine og genkende sig selv i hans anekdoter.

I Martins univers bliver hverdagen til komedie, hvor han deler finurlige fortællinger på thybomål. Han får både kvinder til at grine af mænd og mænd til at grine ad sig selv, mens han tager os med på en rejse gennem sit liv, der byder på sjove observationer og skæve karakterer. 

I en tid, hvor humorister ofte skal gå på æggeskaller, er Martin Kanstrup et befriende bekendtskab,” lyder det fra begejstrede fans. 

Hans shows rummer alt fra fællessang til skarpe iagttagelser, der eksemplificerer livet derude – hvor en mand elsker sin kvinde Grethe, fordi hun kan bakke med en trailer, og hvor venskaber kan komme i krise, når Leif pludselig får en kæreste.

Martin har med sin humor og charme også formået at tiltrække tusindvis af følgere på sociale medier, hvor han deler små, hverdagslige videoer, der får seerne til at trække på smilebåndet. Fra historier om hæmorroider til venskabelige kriser i garagen, formår han at gøre hverdagens banalitet til noget ekstraordinært.

Så er du klar til en oplevelse fyldt med latter, musik og skæve indblik i livet? 

Gå ikke glip af chancen for at opleve Martin Kanstrup live – en entertainer, der med sine sjove og hjertevarme fortællinger vil sætte gang i både latter og eftertænksomhed.

Carvery

Tilkøb lækker spisning
inden showet her

En spændende 2-retters menu: 
Forret:
Carpaccio med citrus, anrettet med feldsalat,
sorte oliven, høvlet vesterhavsost og pesto
Surdejsbrød, saltet smør

Carvery buffet:
Grillet dansk kalv
Marineret kalkunbryst
Krogmodet nakkefilét
To slags kartofler
Bearnaise- og rødvinssauce
Tre lækre årstidens salater med tørt
og syltet tilbehør samt dressinger
Grov tzatziki

Kr. 345,-

Spisning starter kl. 17.30.
Har du spørgsmål kan du ringe på tlf.: 7070 1464
eller skrive en mail til: info@kcskive.dk

Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Billetter til arrangementer i vinterhalvåret (15/9-15/4) er automatisk blevet pålagt et garderobegebyr på 15 kr., så du uden yderligere betaling kan benytte vores bemandede garderobe.

Garderoben lukker 30 min. efter endt arrangement, og er herefter på eget ansvar.

Bar

Før og efter alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Pausebar

Som noget nyt tilbyder vi nu også fri bar i pausen med øl, vand, vin og udvalgte drinks.
Herudover er der snacks på bordene og adgang til særskilte toiletter.
PauseBar foregår i Spar Nord Lounge.

Adgang til PauseBar skal købes i baren ved Koncertsalen inden showet starter.

Måske er du også interesseret i: