Mens Room 4

Skive Theater
Køb billet

Torben Chris og Thomas Hartmann

Da de to komikere, Torben Chris og Thomas Hartmann, i 2012 lavede showet “Men’s Room”, anede de ikke, hvor meget det ville gribe om sig.

Showet drejede sig i al sin enkelthed om de sider af kvinder, som de fleste mænd ryster på hovedet af – det hele naturligvis med et kærligt glimt i øjet.

Allerede inden de var færdige med turnéen, var der dog opstået så mange nye idéer, at en opfølger var uundgåelig. Således blev det til den første sequel i dansk stand-ups historie.

Nu er det den tredje opfølger på “Men’s Room”, der bringer Torben Chris og Thomas Hartmann til Skive Theater.

Gennem de første shows med Men’s Room har vi oplevet de to komikere vende og dreje den lille forskel – som faktisk ikke er i ental, og sjældent lille. 

Der er, nu som før, ingenlunde tale om de store, tunge ligestillingsemner, men derimod bare jokes! Jokes om de hverdagsproblematikker, vi alle kan genkende, og som vi er bedst tjent med blot at grine af. De er her for at blive.

Det hele er naturligvis en stærkt subjektiv version, set fra den efterhånden knapt så moderne mands synsvinkel, men man skal ikke tro, at showet kun er for mænd. 

Faktisk har man igennem de tre første shows kunnet opleve det hidtil mest kønsneutrale tiltag i dansk kultur, hvis man har skuet ud over publikum. Det skyldes nok i høj grad Chris’ og Hartmanns ironiske distance til emnet, og deres evne til at lade kærligheden til det modsatte køn (og de iboende sære vaner) skinne igennem. 

Én af de tilbagemeldinger, de ofte har fået er, at “Men’s Room” er bedre end parterapi. Par kan se det sammen, og derved få taget hul på nogle samtaler, og nok så vigtigt… grine sammen.De fire shows kan sagtens ses uafhængigt, men ser man dem alle, vil man samtidig få indblik i den udvikling, der undervejs har været i de to komikeres privatliv. Fra at have været to ungkarle – i faste forhold, men ugifte – er de begge i mellemtiden blevet gift og er sammenlagt indehavere af to huse på veje med stillebump, to stationcars, to børn og en hund. Det bevidner naturligvis, at livet med kvinderne slet ikke er så slemt – men morsomt er det stadig, og det kan man opleve i Skive Theater.

Find vej

Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Parkering

Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Grundet Covid-19, kan vi desværre ikke tilbyde garderobe pt. Vi anbefaler at lade overtøjet blive i bilen, hvis man ikke ønsker at medbringe det i salen.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren i Skive Theater være åben.

Måske er du også interesseret i: