Mikkel Beha

KulturCenter Skive, Spar Nord Salen
Køb billet

Og den kolde, hvide verden

På nye eventyr med sne, polarkulde, dyk i iskoldt vand – og med et nyt barnebarn blandt passagererne.

Det er, hvad globetrotteren byder gæsterne med på, når han besøger KulturCenter Skive med foredraget ”Mikkel Beha og den kolde hvide verden”

Vi kommer med ud på en rejse op langs Norges kyst, med kurs mod polarisen og øgruppen Svalbard.

I mange år har familien drømt om at sætte kursen mod nord. Efter års forberedelse med at klargøre deres nye ekspeditionsskib, Wallenberg, har de nu igen kastet fortøjningerne, og er taget ud på eventyr. 

De har sat sig for at sejle så langt mod nord de kan. Derop hvor hvalerne i vintermørket kommer ind for at spise sig fede i sild, hvor efterårets lavtryk viser tænder, og alle i familien bliver sat på prøve, når de skal dykke i iskoldt vand og lære at overleve i Finmarkens ekstreme kuldegrader.

Mikkel Beha tager os med fra afrejsen rejse fra København og med kursen sat mod vores storslåede nordiske natur. Det er deroppe, hvor klimaforandringerne ikke bare er ord i tykke rapporter, men barsk og synlig virkelighed, hvor stigende temperaturer får isen til at smelte og vejret bliver mere og mere ekstremt.

I Norge fortøjede familien Beha Wallenberg i vestkystens smukke skærgård. Familiens drøm om en rejse mod nord var endelig en realitet – og de var der alle sammen: Ombord på skibet var ikke bare Mikkel og Marian, men også Theis og Ida, Emil, Louise og familiens næsten helt nye lille barnebarn.Mikkel Beha inviterer os alle med til at få oplevelsen af den storslåede natur, som Skandinavien rent faktisk har at byde på – og det bliver spektakulært og spændende, når han besøger KulturCenter Skive.

Tilkøb lækker spisning inden foredraget!

Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Grundet Covid-19, kan vi desværre ikke tilbyde garderobe pt. Vi anbefaler at lade overtøjet blive i bilen, hvis man ikke ønsker at medbringe det i salen.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Pausebar

Som noget nyt tilbyder vi nu også fri bar i pausen med øl, vand, vin og udvalgte drinks.
Herudover er der snacks på bordene og adgang til særskilte toiletter.
PauseBar foregår i Spar Nord Lounge.

Adgang til PauseBar skal købes i baren ved Koncertsalen inden showet starter.

Måske er du også interesseret i: