Milling & Molbech

KulturCenter Skive, Spar Nord Salen
Køb billet

Phil Collins – Historien bag musikken du elsker

Gør dig klar til at blive blæst bagover når Henrik Milling og Nicolai Molbech fortæller hele Phil Collins’ historie i lyd og billede, bakket op af Jan Glæsels skarpslebne stjerneorkester Rumors Corner. Det hele er bygget sammen til et to timers historiebåret lydværk i et fuldstændigt originalt format. Det er mødet mellem en live podcast og en koncert, som skaleres op med en nærmest filmisk brug af lydeffekter, musik og visuals. 

Da Phil Collins i 1970 blev trommeslager i Genesis, markerede han sig som sangskriver i bandet og senere som sangeren, der skulle redde orkesteret efter Peter Gabriels exit. Da Phil senere indtog pladsen som leadvokalist, ændres den vestlige verdens lydbillede – i bogstavelig forstand. 

Det ikoniske trommefill fra solosinglen ”In The Air Tonight” indvarslede senere et tordenskrald af ren musikalsk energi, som ingen før eller siden har oplevet på samme plan. Ingen anden kunstner har haft samme succes fordelt ud over en solokarriere, en bandkarriere og et ufatteligt antal producer- og sangskrivnings sessions for andre kunstnere. 

Bag ved succesen står der dog en anden virkelighed og blinker med roterende røde advarselsblink. For hvordan kan man jonglere et arbejdspres der kræver et døgn på 72 timer og samtidigt være nærværende over for familie og børn? Og måske vigtigst – sig selv?

Phil Collins’ liv synes at være et langt triumftog af fantastiske hits og bedrifter, der tit er så grinagtigt vanvittige at man knapt tror det kan være sandt. Men at der samtidigt lurer en overraskende og trist hemmelighed i baggrunden, som sjældent er blevet bragt frem i lyset – det må du indløse billet for at få opklaret. 

Showet er det tredje i rækken som før har handlet om Earth, Wind & Fire og George Michael – det er skabt og produceret af Milling, Molbech, Glæsel og Kulturværftet.

Nyd en lækker
2-retters menu inkl. kaffe/sødt
inden koncerten

FORRET:
Hummer bisque tilsmagt med cognac, pocheret årstidens hvide fisk,
grillede asparges og sprøde jordskokke-chips. Hertil brød, saltet smør og tapenade.

HOVEDRET:
Braisserede svinekæber serveret på grov portobello-kartoffelmos, glaserede perleløg,
honningbagte pastinakker med persille og kraftig portvins glace.

Kaffe & sødt.

KR. 348,-

Menuen serveres kl. 17.30.
Har du spørgsmål kan du ringe på tlf.: 7070 1464
eller skrive en mail til: info@kcskive.dk

Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Billetter til arrangementer i vinterhalvåret (15/9-15/4) er automatisk blevet pålagt et garderobegebyr på 15 kr., så du uden yderligere betaling kan benytte vores bemandede garderobe.

Garderoben lukker 30 min. efter endt arrangement, og er herefter på eget ansvar.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Pausebar

Som noget nyt tilbyder vi nu også fri bar i pausen med øl, vand, vin og udvalgte drinks.
Herudover er der snacks på bordene og adgang til særskilte toiletter.
PauseBar foregår i Spar Nord Lounge.

Adgang til PauseBar skal købes i baren ved Koncertsalen inden showet starter.

Måske er du også interesseret i: