Organic3

Organic3

Skive Theater
Køb billet

Da to af klubbens udsendte reportere havde overværet en koncert med Organic3, stod det lysende klart, at trioen skulle en tur til Skive Jazzklub. Det sker nu, hvor det er en stor glæde at kunne præsentere en koncert, der er gennemsyret af jazz, soul, blues, latin, et stænk jul og en bemærkelsesværdig spillelyst og åbenlys energi hos de garvede musikere.

Niels Ole Sørensen er en ægte musikalsk entreprenør, der med afsæt i det nordjyske og med rund hånd spreder musikalske glæder og initiativer ud til hele landet. Han har velfortjent modtaget P8 Jazz Prisen for denne utrættelige indsats, som endvidere omfatter, at han er formand for Tversted Jazz Days. Som musiker er han kendt som organist, komponist og pianist. Under aftenens koncert betjener han sit orgel med stort overskud og en smittende spilleglæde, der skaber en varm og gemytlig stemning blandt publikum.

Uffe Steen har på det nærmeste opbygget sin helt egen fanskare her i klubben i kraft af mange eminente optrædener. Når han med venstre hånd slår an på sin guitar sker det med en virtuos og legende lethed, som imponerer gang på gang. Han er en sand troldmand og spillemand med finurlige udfoldelser på guitar.

Esben Bach har helt styr på sine trommestikker og whiskers. Det ved vi fra tidligere koncerter, hvor man har kunnet nyde hans afstemte og besnærende spil, der swinger og bobler alt afhængig af trioens samspil.

Line-up:

Niels Ole Sørensen – orgel

Uffe Steen – guitar

Esben Bach – trommer

Musikalsk festfyrværkeri for det brede publikum.

Find vej

Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Parkering

Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Der er gratis garderobe i foyeren. Garderoben er på eget ansvar.

Bar

Før og efter alle show vil baren i Skive Theater være åben.

Måske er du også interesseret i: