Poul Krebs & Danmarks Underholdningsorkester

KulturCenter Skive, Spar Nord Salen
Køb billet

På Skive-egnen elsker vi også Poul Krebs – og han har en særlig plads i mange hjerter hos flere generationer, hvor musikken lever i nærværet, den østjyske facon og den ukuelige spillemandsglæde.

Nu tager historiefortælleren på turné for at prøve noget helt nyt – at blive akkompagneret af Danmarks Underholdningsorkester, og vi glæder os til at opleve en storslået og spektakulær koncert live i KulturCenter Skive.

Poul Krebs forstår at levere historier fra lokale perler, hverdagens trummerum, sindets afkroge og livets vedvarende og forbigående relationer. Det er ganske enkelt forfriskende, når Poul Krebs med underspillet facon, taler til flere generationslag, mestrer nostalgiens kunst og samtidig dykker ned i vores fælles nutid og fremtid. 

Poul Krebs har leveret et hav af hits, heriblandt ”Johnny han var lige ved at blive sindssyg”, ”Morrison, Dylan og Elvis”, ”Hør suset” og ”Sådan nogen som os”, den legendariske kærlighedssang, som de fleste danskere kan skråle med på.

Historier fra Poul Krebs’ sange rammer lige i Solar Plexus, og det har de gjort siden 70’erne. Han har i løbet af sin karriere skrevet over 500 sange, spillet mere end 1000 koncerter og udgivet utallige albummer, som tilsammen er solgt i over en million eksemplarer. Han er af anmelderne blevet rost adskillige gange for sin musikalske genialitet.

Nu drager Poul Krebs altså på landevejene, akkompagneret af underholdningsorkestret, for at levere musikalske perler til os alle. Danmarks Underholdningsorkester er garant for kontinuerligt at rykke grænserne for, hvad et klassisk orkester egentlig kan. Nysgerrighed, fleksibilitet og kunstnerisk dygtighed er buzzwords som de gennem mere end 70 år har fornyet og forfinet.

Forvent originalitet, østjysk hjertevarme og nye fortolkninger af klassikere, når en af Danmarks mest populære musikere, Poul Krebs, går på scenen sammen med Danmarks Underholdningsorkester i KulturCenter Skive.

Tilkøb en lækker 3-retters menu inden koncerten!

Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Grundet Covid-19, kan vi desværre ikke tilbyde garderobe pt. Vi anbefaler at lade overtøjet blive i bilen, hvis man ikke ønsker at medbringe det i salen.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Pausebar

Som noget nyt tilbyder vi nu også fri bar i pausen med øl, vand, vin og udvalgte drinks.
Herudover er der snacks på bordene og adgang til særskilte toiletter.
PauseBar foregår i Spar Nord Lounge.

Adgang til PauseBar skal købes i baren ved Koncertsalen inden showet starter.

Måske er du også interesseret i: