Festival: Rockfredag og Poplørdag

ROCKFREDAG & POPLØRDAG

Gårdhaven, KulturCenter Skive
Køb billet

Efter den store publikumssucces til den udsolgte og netop overståede Hancock Festival, udvides konceptet i 2025, så der bliver to aftener med fantastisk musik af coverbands fra øverste hylde fra Holland, England og Danmark. De spiller alt det fede musik, du kender og kan synge med på i den hyggelige gårdhave i KCS – og selvfølgelig begge dage med Hancock Black og Høker fadøl samt sodavand ad libitum!

Sidst på eftermiddagen fredag den 22. august 2025 indledes en rock-dag, hvor man kan opleve hollandske The Policed, der spiller alt det bedste fra Sting og Police.

”GN’R Tribute, der spiller alt det bedste fra Guns’n’ Roses, bliver næste navn på scenen, og vi slutter af med engelske AC/DC UK, der som altid formår at skabe en fest, når de gæster Skive. 

I pauserne underholder Nicki Jack indenfor i Rock-Caféen

ROCKFREDAG programmet:


17:00 INDGANGEN ÅBNER
17:30-19:00 POLICED (NL)
19:45-21:15 GN’R TRIBUTE
22:00-24:00 AC/DC UK


Dagen efter – lørdag den 23. august 2025 – er tiden inde til POPLØRDAG.

Her får vi besøg af De Vilde Kaniner, der spiller Gnags, Mr. Smoking + Miss Q, der spiller Smokie og Suzy Quattro, samt de populære Smukke Møller, der spiller det bedste fra Kim Larsen og Gasolin. Vi slutter med Bryan Adams Tribute, der gav en forrygende koncert i gårdhaven for et par år siden.

I pauserne underholder Skoleskibet fra Århus med sømandssange og andre fællessange i Syng-Med-Caféen.

POPLØRDAG programmet:

15:00 INDGANGEN ÅBNER
15:45-17:00 DE VILDE KANINER
17:45-19:00 MR. SMOKING + MISS Q
19:45-21:15 SMUKKE MØLLER
22:00-24:00 BRYAN ADAMS TRIBUTE


I den hyggelige gårdhave er der desuden vinbar og mulighed for at købe drinks, Streetfood og Jakobs Burger begge dage. Der er også mulighed for at tilkøbe festivalbuffet, der vil stå klar i festivalrestauranten mellem kl. 17-19.

Billetsalget starter fredag 30. august 2024 kl. 10. Der kan købes billet til fredag og lørdag hver for sig – og til dem, der vil have det hele med, er der naturligvis også billetter der gælder begge dage.

Vi glæder os til at byde velkommen til nogle fantastiske dage
i vores hyggelige gårdhave!!

Carvery
Carvery buffet:

Forretter med fisk og charcuteri
To slags kød
Årstidens salater
Danske kartofler
Sauce
Friskbagt brød og smør

Kun kr. 275,

Spisning i festivalrestauranten mellem kl. 17-19
Har du spørgsmål kan du ringe på tlf.: 7070 1464
eller skrive en mail til: info@kcskive.dk
Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

ParkerinG

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.

Måske er du også interesseret i: