Sanne Søndergaard

Skive Theater
Køb billet

Alle hepper på selvværd. Men man skal faktisk være ret sær for at have selvværd. Det mener Sanne Søndergaard, og netop derfor er det omdrejningspunktet i hendes nye show Selvsær, der kan opleves i Skive Theater.

I showet værdsætter Sanne Søndergaard for alvor sit eget selv – i sin velkendte, satiriske og systemkritiske stil. Og hun undersøger, om der er noget at lære af de sære.

Ifølge Sanne Søndergaard er showet en optrævling af alt det ævl, der fortæller os, at vi konstant skal optimere os selv for at være gode nok. Fortællinger som, at vi skal arbejde 40 timer om ugen, være nærværende partnere, bevidstgjorte forældre, lyttende venner, have sunde (læs: tynde) kroppe, løbe maraton, følge med i verdens begivenheder, spise kål, powernappe og lære at sige nej og pyt og … og … og … 

Sanne Søndergaard mener ikke, vi skal putte mere på, men tage noget fra. Og vi skal tage det fra dem, der har gavn af, at vi styrter rundt og rundt i selvoptimerings-hamsterhjulet. Vi skal turde være sære!

Sanne Søndergaard er én af Danmarks skarpeste samfundsrevsere. Hun laver komik med indhold og foredrag med humor. Selvsær følger i kølvandet på en række succesfulde shows, der alle kredser om emner som kønsroller, sociale koder og feministisk forundring. 

Hendes seneste show Kontroltaber fra 2019 spillede for udsolgte sale over hele landet. Sanne Søndergaard har desuden skrevet fem bøger. Hendes nyeste ungdomsroman, ”Se mig”, blev udgivet af forlaget Gyldendal i foråret 2020.

Vi glæder os til gensynet med en pragtfuld comedienne i Skive Theater!

Find vej

Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Parkering

Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Grundet Covid-19, kan vi desværre ikke tilbyde garderobe pt. Vi anbefaler at lade overtøjet blive i bilen, hvis man ikke ønsker at medbringe det i salen.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren i Skive Theater være åben.

Måske er du også interesseret i: