
Sinne Eeg
SHAKEN NOT STIRRED
Featuring Patrick Dorgan
Den forrygende James Bond koncert ”Sinne Eeg – Shaken Not Stirred” præsenteres af en af Danmarks bedste jazzsangere, Sinne Eeg. Med sig har hun den sublime sanger, Patrick Dorgan. Sammen med et band plukket fra absolut øverste hylde fremfører de to vokalister en perlerække af kendte temasange fra de mange og fantastiske James Bond film.
Sinne og Patrick akkompagneres bl.a. af den amerikanske pianist og arrangør Josh Nelson (Natalie Cole, Ivan Lins, Kurt Elling) som Sinne mødte under et ophold i Hollywood. Her opdagede hun at de begge har en stor kærlighed for sangene fra Bond filmene.
”Musikken er knapt så orkestreret som originalarrangementerne”, fortæller Sinne Eeg. ”Mange af Bond-sangene er små genistreger og fuldt på højde med de jazzklassikere, jeg normalt synger. Og fordi sangene er så gode, holder de også til at blive fortolket på forskellige måder” fortsætter hun. ”Vi kommer til at tage vores egen approach og spille sangene, som vi ville spille andre jazzstandarder. From Russia With Love er oplagt at lave til et swingnummer mens You Only Live Twice,som Nancy Sinatra jo sang, får et mere moderne og nordisk udtryk. Dog uden at det bliver alt for syret”, smiler Sinne Eeg.
I koncerten høres også No Time To Die, som Billie Eilish synger i filmen fra 2020 af samme navn, samt bl.a. License To Kill(Gladys Knight), Nobody Does It Better (Carly Simon), Goldfinger (Shirley Bassey) og Live And Let Die (Paul McCartney).
Line up:
- Sinne Eeg (vokal)
- Patrick Dorgan (vokal)
- Josh Nelson (piano)
- Jacob Christoffersen (keyboards)
- Morten Lund (trommer)
- Morten Ramsbøl (bas)
- Nikolai Bøgelund (trombone)

Tilkøb lækker Jazzplatte
Kr. 159,-
Spisning kl. 18.30.
Har du spørgsmål kan du ringe på tlf.: 7070 1464
eller skrive en mail til: info@kcskive.dk

Find vej
Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive
Parkering
Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.
Garderobe
Der er gratis garderobe i foyeren. Garderoben er på eget ansvar.
Bar
Før og efter alle show vil baren i Skive Theater være åben.