Sitter Show II

KulturCenter Skive, Spar Nord Salen
Køb billet

”HOLD PÅ HAT OG ØJENBOLDE”

Ovenpå sidste års buldrende udsolgte succes, er den yderst populære podcast-duo, Signe Lindkvist og Iben Hjejle, klar med endnu et live Sitter Show, når de tager landet rundt i efteråret 2021.

Kvinderne bag den meget populære podcast, ”Sitter”, der handler om livet – stort og småt, lægger fredag den 26. november kl. 20 vejen forbi KulturCenter Skive.

Publikum kan glæde sig til oplevelsen af to eftertænksomme, selvironiske damer, Signe Lindkvist og Iben Hjejle, der beskriver sig selv således:

– Vi er godt selskab, vi giver ud af posen, vi er kloge, nysgerrige og frem for alt sjove. Vi er hverken beautyeksperter, revolutionære feminister eller bloggere – vi er to rigtige mennesker med holdninger, knyster, eksmænd, lyster og aftaler hos psykologen.

​- Vi er højtuddannede akademikere i eget universitet og har verdens største lommefilosofiske bibliotek fyldt med betragtninger og tanker om alt – stil æggeuret og vi taler om et hvilket som helst emne!

​- Siden vi mødtes for første gang i 2012, har vi haft stor lyst til at pille i hinandens hjerner. Vi bliver klogere i hinandens selskab og deler en, til tider, kulsort, humoristisk tilgang, til det meste livet byder os. 

​Podcasten gik i luften for første gang i september 2018, og er i dag en af Danmarks mest populære. Fra hver sit verdenshjørne bidrager de – idérige Signe Lindkvist med adskillige TV-succes’er i porteføljen og skuespiller Iben Hjejle, der ikke alene har haft stor succes på filmlærredet, men også har overlevet stress i den voldsomme ende af skalaen.

Erfaringen bliver brugt positivt og latterfremkaldende.

– “Sitter er opkaldt efter selveste Sitter Horne Rasmussen – og lad os være ærlige. Mange kender hende nok mest som Dirch Passers ekskone, men hun var altså først og fremmest en gudsbenådet komisk begavelse og fremragende skuespiller, forklarer Signe Lindkvist. 

Med deres store kærlighed til teater er de to erfarne performere klar med stort og småt fra livet – oplevet af to eftertænksomme, selvironiske og ukloge koner. 

Det bliver ikke kedeligt, vil mange erklærede lyttere af ”Sitter” kunne bekræfte – og det bliver en oplevelse, som mange af vores gæster vil glæde sig til. 

Tilkøb en lækker 3 retters menu
inden showet

Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Garderoben koster 20 kr. og lukker 30 min. efter endt arrangement.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Pausebar

Som noget nyt tilbyder vi nu også fri bar i pausen med øl, vand, vin og udvalgte drinks.
Herudover er der snacks på bordene og adgang til særskilte toiletter.
PauseBar foregår i Spar Nord Lounge.

Adgang til PauseBar skal købes i baren ved Koncertsalen inden showet starter.

Måske er du også interesseret i: