Stig Rossens julekoncert 2023

KulturCenter Skive; Spar Nord Salen
Køb billet

Traditioner, hygge og nærvær…


Ingen jul uden Stig Rossen og Årets Julekoncert. Det gælder naturligvis også i 2023, hvor Stig for 29. år i træk drager hele landet rundt for at sprede julestemning.

Alting emmer af julehygge, når ilden gløder i den store pejs midt på scenen, der er udsmykket med smukt pyntede juletræer, lanterner og den store, plyssede lænestol, hvorfra årets julehistorie bliver læst højt. Bag scenen daler sneen ned over de to storskærme, og mon ikke Julemanden selv puster lidt magi ud mod publikum deroppefra?

Med sig på scenen har Stig Rossen årets gæstesolist, Frederikke Vedel, og hele det trofaste julehold. Det er som altid kapelmester Thomas Jaque, der står i spidsen for det velspillende 6-mandsband og de fire fantastiske korsangere. Sammen leverer de et bredt repertoire med alt fra traditionelle salmer til mere gospelinspirerede julehits. Der er helt nye sange og engelsksprogede favoritter på programmet, men det er de dansksprogede juleklassikere, der er i centrum.

For Stig Rossen handler julen om alle de varmeste værdier, om nærvær og næstekærlighed, og uanset om du er til Årets Julekoncert for første gang eller for 29. år i træk, er du garanteret en stemningsfuld koncertoplevelse båret af musikalitet og julehygge.

Vi glæder os til igen at byde ham velkommen i KulturCenter Skive…

Tilkøb lækker spisning
inden koncerten!

Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Billetter til arrangementer i vinterhalvåret (15/9-15/4) er automatisk blevet pålagt et garderobegebyr på 15 kr., så du uden yderligere betaling kan benytte vores bemandede garderobe.

Garderoben lukker 30 min. efter endt arrangement, og er herefter på eget ansvar.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Pausebar

Som noget nyt tilbyder vi nu også fri bar i pausen med øl, vand, vin og udvalgte drinks.
Herudover er der snacks på bordene og adgang til særskilte toiletter.
PauseBar foregår i Spar Nord Lounge.

Adgang til PauseBar skal købes i baren ved Koncertsalen inden showet starter.

Måske er du også interesseret i: