Svend Brinkmann

KulturCenter Skive, Spar Nord Salen
Køb billet

Hvad er lykken? 

Er lykke en afgørende del af at være menneske? Er det noget, vi bør jage? Har vi ret til lykke? Og findes den overhovedet – lykken?

Den populære og velformulerede psykologiprofessor besøger KulturCenter Skive med sit nye foredrag, hvori Svend Brinkmann tager fat i begrebet lykke. Et fænomen som mennesker formentlig altid har reflekteret over. For hvad er lykken? Er det at leve op til normer for et ærefuldt liv? At opleve mest muligt inden det er for sent? Eller at udleve sit fulde potentiale?

Er lykken en ret eller en pligt?

Mange har historisk kæmpet for retten til at være lykkelig, men i de senere år er idéen om lykken imidlertid ved at skifte fra at være en ret og til at blive en pligt. For det lykkelige menneske er et produktivt menneske. 

Derfor ansættes der Chief Happiness Officers i virksomheder, og nationer brander sig på internationale lykke-indekser. Lykken er blevet en pligt, som den enkelte selv har ansvar for at skabe. Det lyder næsten helt ulykkeligt!

Svend Brinkmann tager udgangspunkt i sin nyeste bog ”Kampen om lykken”, som han har udgivet sammen med Alfred Bordado Sköld. I det nye foredrag undersøger Brinkmann lykkens væsen – både historisk og i det nuværende lykkefokuserede samfund – og spørger, hvad vi kan gøre for egen og andres lykke?

Svend Brinkmann blev for alvor kendt med sin populære bestseller-trilogi ”Stå fast”, ”Ståsteder” og ”Gå glip”. Siden er der kommet flere bøger til, bl.a. ”Det sørgende dyr, Hvad er et menneske” og senest ”Kampen om lykken”. 

Svend Brinkmann er en af de stærkeste stemmer i debatten om tidens tendenser – og skriver, bidrager og optræder ofte i både landets store aviser, i TV-debatter og radioprogrammer.

Han har en solid skare af fans – og mange glæder sig allerede til en spændende aften i KulturCenter Skive med den unge og folkekære professor.

Tilkøb en lækker 2-retters menu inden foredraget!

Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Grundet Covid-19, kan vi desværre ikke tilbyde garderobe pt. Vi anbefaler at lade overtøjet blive i bilen, hvis man ikke ønsker at medbringe det i salen.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Pausebar

Som noget nyt tilbyder vi nu også fri bar i pausen med øl, vand, vin og udvalgte drinks.
Herudover er der snacks på bordene og adgang til særskilte toiletter.
PauseBar foregår i Spar Nord Lounge.

Adgang til PauseBar skal købes i baren ved Koncertsalen inden showet starter.

Måske er du også interesseret i: