The Broken Beats
The Broken Beats bryder nu ud af flere års dvale med release- og comeback-turné i 2026! Det sker i forbindelse med pladeudgivelsen Rivera Dreams! Men Århus-bandet er allerede tilbage på scenerne; The Broken Beats har netop supportet den svenske succes-gruppe, Atomic Swing på alle shows i deres netop overståede Danmarksturné og har sågar også spillet support for verdensberømte, The Libertines på to udsolgte koncerter i Schweiz i sommeren 2025!
The Broken Beats betragtes bredt som et af 00’erne og 10’ernes mest originale danske bands! Deres iderige og drømmende univers giver plads til både medrivende energi og underfundig følsomhed. Bandets musik og lyd, som de selv kalder “whirling power pop”, har sin rod i pop og rock med britiske og svenske inspirationer, men indeholder også eksperimentering og elementer fra andre genrer. Resultatet er et unikt genkendeligt udtryk, som The Broken Beats også tager med sig på “Riviera Dreams”, der bliver gruppens syvende album!
Med over 1000 spillede koncerter i udlandet og talrige succesfulde turnéer overalt i DK, slog de deres navn fast som et sublimt, fantasifuldt og uforudsigeligt liveband! I storhedstiden har de spillet på alle DK’s store festivaler, udsolgt utallige spillesteder og optrådt kæmpe-shows blandt andet i Tivoli og som support for Nephew i KB-Hallen! Med prominente hits som Essentials og The Rules, der også blev temasangen til DR2-programmet “Manden med de gyldne ører” med Nikolaj Steen i hovedrollen, blev de Ugens Uundgåelige og er dags dato spillet på P3, P4 og P6 ca. 4000 gange!
Gå ikke glip af dette afsindigt dygtige og energiske liveband, når de optræder i Skive Theater!!
Find vej
Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive
Parkering
Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.
Garderobe
Der er gratis garderobe i foyeren. Garderoben er på eget ansvar.
Bar
Før og efter alle show vil baren i Skive Theater være åben.
Forhold for handicappede
Både KulturCenter Skive og Skive Theater har gode forhold for kørestolsbrugere og flere handicapvenlige fordele som:
- Handicapparkeringer
- Kørestolsvenlige indgange
- Handicaptoiletter
- Kørestolspladser i salene (både biograf, koncertsal og teatersal)
- Pladskrævende vaskeforhold i KCS Badeland & Motion
- Elevator i KCS
Det muligt at have ledsager med til alle aktiviteter i KCS Badeland og Motion, Cinema4 og til alle show i KCS og Skive Theater.
Har du spørgsmål vedrørende specielle forhold eller ledsager, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 7070 1464 eller mail: info@kcskive.dk