Häfele

Häfele er en internationalt agerende virksomhed inden for områderne beslagteknik og elektroniske låsesystemer med en opsigtsvækkende historie, der begyndte i 1923.

I dag sætter kunder fra flere end 150 lande sin lid til Häfeles kompetencer og effektivitet.

Grundlæggeren Adolf Häfele gik for næsten 100 år siden meget op i den personlige kontakt og besøgte sine partnere regelmæssigt. Den filosofi har levet lige siden hos Häfele, hvor ledelse og medarbejdere er overbeviste om, at kun gennem en tæt kontakt til kunderne kan man forstå deres behov bedre, analysere betingelser præcist og hurtigere genkende forbedringspotentiale.

Dette forspring til viden, skabt gennem nærhed til kunden, har hos Häfele altid gået hånd i hånd med iderigdom, mod og lyst til altid at være et skridt foran. Frem til i dag opstår der på grundlag af denne indstilling nye produkter, effektive processer samt innovative services og løsninger. Og denne udvikling bringer os til stadighed tættere på kunden.

Häfele Danmark A/S er beliggende på en dejlig udsigtsgrund på Eiskjærbakken i Skives vestlige industrikvarter lige ved rute 34. Domicilet er på 1.350 m2 hvoraf 850 m2 er lager. 

Den store lagerkapacitet giver Häfele Danmark A/S mulighed for at lagerføre visse specielle varer. Samtidig tilpasses sortimentet løbende, så virksomheden er ajour med et bredt udvalg af de varer der efterspørges mest på det danske marked.

Häfele Danmark A/S leverer primært til danske kunder direkte fra moderselskabets lager i Tyskland. Her lagerføres et program på ca. 90.000 artikelnumre.

Moderne logistik sikrer, at sendinger fra det tyske er fremme i Skive på få dage.