Jeco a/s
JECO, der har domicil på Ulvevej i Skive, har netop investeret i nye maskiner, og formålet med dem er at de skal afhjælpe stigende efterspørgsel.
At flere og flere efterspørger løsninger fra JECO, som virksomheden har oplevet gennem de seneste år, skyldes også, at de løsninger, som JECO hjælper med, bliver mere og mere komplekse.
Med udvidelsen af maskinparken står JECO godt rustet til fremtiden – og alt tyder på en fortsat stigende efterspørgsel. Herudover betyder det også, at virksomheden kan åbne op for nye kunder med andre emner end dem, som JECO hidtil har produceret.
JECO A/S har som underleverandørvirksomhed eksisteret i over 40 år. Virksomheden startede tilbage i 1976 som en enkeltmandsvirksomhed i et lille værksted, og har indtil i dag udviklet sig til at være en virksomhed med 12 ansatte og et fabriksareal på 2000m².
I 2011 skiftede firmaet navn fra JECO Metalvarefabrik til JECO A/S.
Siden starten i 1976 har JECO Metalvarefabrik (JECO A/S) gennemgået en stor forandring, fra at være et jernstøberi, til i dag at være en højteknologisk virksomhed.
Gennem de seneste år har JECO A/S endvidere investeret i fremtiden og med løsninger, som næppe mange havde haft fantasi til at forudsige i 1976:
JECO tæller flere robotter, som er tilknyttet bearbejdningscentre, for på den måde at kunne effektivisere arbejdsgangen i virksomheden.