T.K.C. Mad

Bag TKC Mad står Nanna Primdal Kristoffersen, der siden 2020 hare været eneindehaver af virksomheden, som i sin tid blev grundlagt af Tatjana og nu afdøde Kristian Christensen – deraf navnet TKC.
TKC Mad har til huse i den gamle Kjærgårdsholm Kro på Holstebrovej.
TKC Mad er en madservice-virksomhed, som har specialiseret sig i madordninger af vidt forskellig karakter. Eksempelvis til julefrokoster og mad ud af huset.
Desuden leverer TKC til pensionister frisktillavet mad, der leveres til døren hver dag 363 dage om året. Kun juledag og nytårsdag holder TKC lukket.
Servicemindede chauffører i 22 TKC-biler leverer syv dage om ugen den varme ret, der altid indeholder friskt skrællede og nykogte kartofler
TKC leverer også mad til mange institutioner i området. Ligesom med alle andre former for mad fra TKC er det nytillavet mad af friske og gode råvarer, der sikrer en høj kvalitet af maden.
Madplaner laves for en måned ad gangen, og her er der hver dag to forskellige hovedretter at vælge imellem. Desuden kan man bestille diætmad, ligesom TKC tilbyder andre særlig former for kost efter den enkeltes ønsker og behov.
TKC kører i syv kommuner – ud over Skive er det Viborg, Holstebro, Struer. Lemvig, Herning. Ikast og senest Silkeborg. I nogle af de pågældende kommuner kan pensionister, der er visiteret til madordning, få et tilskud til maden efter den såkaldte fritvalgsordning.
Som noget nyt tilbyder TKC nu også udlejning af bemandede foodtrucks, der kan servere varme pølser, hotdog og frisklavede burgere – eksempelvis til fester og andre arrangementer.
TKC henter og bringer foodtrucks og medbringer alt til serveringen – og personalet, der følger med, sørger for at rydde op efter sig. Maden fra kan også kombineres med servering af fadøl, Sportscola og sodavand fra Hancock.
TKC arbejder aktivt på at reducere madspild, og er i den sammenhæng i 2016 blevet Refoodlabel-certificeret. Det indebærer blandt andet, at madaffald fra køkkenet bliver omdannet til biogas eller dyrefoder og gødning.