Jonah Blacksmith
Udsolgt

Jonah Blacksmith

KulturCenter Skive, Spar Nord Salen
Køb billet

Jonah Blacksmith Live-Filmkoncert 2024

Jonah Blacksmith Live-Filmkoncert er et livsbekræftende spændingsfeldt, der veksler mellem en dokumentarfilm om mennesker, ophav og drømme, og en håndspillet live-koncert, hvor netop sangene og deres oprindelse foldes ud på den mægtige skærm bag syv-mands-bandet fra Thy.

Vekselvirkningen mellem filmmediet og den traditionelle koncertform er et aldeles hjertegribende foretagende, der ud over at give bandets sange en klangbund af levet liv, slet og ret er en hyldest til fællesskab, samhørighed og glæden ved at spille musik sammen. Med andre ord er det et spændende og alternativt take på en audio-visuel oplevelse, der vil mere og andet end blot at underholde:

“Filmkoncerten betyder noget ganske særligt for os. Det er hjerteblod, og vi tror på, at filmen, hånd i hånd med sangene, kan røre ved noget i os allesammen. Vi er stolte af at kunne fortælle om de ting, vi er rundet af – om familie, om dem vi elsker, og ikke mindst at turde dele frygten for at miste hinanden og os selv som mennesker” udtaler brødrene og frontfigurerne Simon og Thomas Alstrup, og fortsætter:

“Vi har virkeligt glædet os meget til at genbesøge filmen, og vi er allerede i fuld færd med at skabe en version 2024. Det blir rigtigt godt, og det er vist ikke for meget at sige, at vi alle sammen ser umådeligt meget frem til at komme afsted på tour igen!”

Bandet turnerede med filmkoncert-formatet tilbage i 2018, og kan altså nu imødekomme den store efterspørgsel i kølvandet, og løfte sløret for en omfattende Live-Filmkoncert-tour i efteråret 2024, hvor mange af landets største koncerthuse får besøg.

Jonah Blacksmith er et syvmandsensemble med hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vidder og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene. Bandet består af brødrene Thomas og Simon Alstrup samt Lasse Alstrup, Søren Bigum, Jon Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.

Vi glæder os til at byde dem velkommen i KulturCenter Skive…

Forret KCS

Tilkøb lækker spisning
inden koncerten

3 retters social dining:

Forret serveres rundt ved bordet:
Marinerede kæmperejer i sød tomatkompot med chili kiks
Ceviche af tun med mango, koriander og avokado
Confiteret kylling med porre og jordskokker samt ribs
Lufttørret okseinderlår med grillede artiskokker, oliven og Manchego ost

Hovedret serveres rundt ved bordet:
Svinekæber i duet med chorizo samt rustikke rodfrugter, rosmarin og sauce
Røget oksefilét med syltede svampe og salat af kål og granatæbler
Rosastegt and, honningbagte gule beder samt mild sennepcreme
Kartoffelfondant serveret med rødløg og forårsløg

Dessert serveret på tallerken:
Gateau marcel severet med mangopuré og vaniljeparfait

388,-

Menuen serveres kl. 18.00.
Har du spørgsmål kan du ringe på tlf.: 7070 1464
eller skrive en mail til: info@kcskive.dk

Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Billetter til arrangementer i vinterhalvåret (15/9-15/4) er automatisk blevet pålagt et garderobegebyr på 15 kr., så du uden yderligere betaling kan benytte vores bemandede garderobe.

Garderoben lukker 30 min. efter endt arrangement, og er herefter på eget ansvar.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Pausebar

Som noget nyt tilbyder vi nu også fri bar i pausen med øl, vand, vin og udvalgte drinks.
Herudover er der snacks på bordene og adgang til særskilte toiletter.
PauseBar foregår i Spar Nord Lounge.

Adgang til PauseBar skal købes i baren ved Koncertsalen inden showet starter.

Måske er du også interesseret i: