A Hereford Beefstouw
A Hereford Beefstouw handler om første klasses oksekød. I over 47 år har A Hereford Beefstouw udviklet sit koncept – hele tiden med fokus på kødet.
Et saftigt og mørt stykke oksekød, der er perfekt tilberedt på den åbne grill er essensen af A Hereford Beefstouw. Som gæst på ét af de hyggelige steakhouses vælger du selv, hvordan bøffen skal grilles, når du sætter kryds på stegesedlen.
Husk blot, at der er mest smag i en bøf, der er stegt ”rød” eller ”medium”. Skær bøffen over på midten og se, om den er stegt som bestilt. Spis så bøffen fra midten og udefter. På den måde får du det bedste først.
A Hereford Beefstouw er dog ikke kun mad og vin af højeste kvalitet.
Kunst og design er lige så vigtig en del af vores koncept. A Hereford Beefstouw samarbejder med anerkendte kunstnere med det formål at sikre et element af interessant og ikke mindst unik kunst og design på vores steakhouse i Skive.
A Hereford Beefstouw har i Skive undertitlen “Rosenhøj” – og udsigten over Skive Fjord er fantastisk. Det gør stedet til en helt særlig restaurant, når den gode middag skal serveres for gæster eller den store mærkedag skal markeres.