BDO
BDO i Skive er et af byens største og mest anerkendte rådgivnings- og revisionshuse. Kontoret er beliggende midt i Skive by og huser 14 lokale virksomhedsrådgivere og revisorer. Vi hjælper store som små virksomheder og offentlige institutioner med revision, regnskab, økonomisk rådgivning, skat, moms, afgifter, generationsskifte, bogføring og meget mere.
God rådgivning og revision starter med indlevelse i og forståelse for din unikke situation. Dine muligheder og udfordringer – både i dag og i fremtiden. At møde dig i øjenhøjde der, hvor du er, kombineret med ekspertviden, tror vi, er vejen til udvikling.
Vores lokale kontor i det nordvestjyske tager del i det nationale og globale BDO-netværk, som tæller fageksperter og rådgivere i hele Danmark og i mere end 165 lande på verdensplan.
Vi er dog først og fremmest lokale revisorer, rådgivere og regnskabskonsulenter, som altid sætter en ære i at mødes lokalt med folk fra Skive-egnen – derfor støtter vi KulturCenter Skive.