Interfjord
Interfjord med hovedsæde i Glyngøre er en partner-ejet transportvirksomhed, der med kontorer i Glyngøre, Nørresundby, Frederikshavn, København og Randers, ikke alene opererer her i landet.
Med udspring i Stavanger i Norge og i Krakow i Polen har Interfjord også succes på det internationale transportmarked udenfor landets grænser.
Interfjord tilbyder et bredt udvalg af transportprodukter som landevejstransport i hele Europa, kurer-, luft- og søfragtsløsninger.
Interfjord er også kendetegnet ved, at virksomheden – trods indsatsen globalt – er lokalt forankret på Skive-egnen. Derfor er Interfjord helt afhængige af god arbejdskraft – og af, at der kan foregå noget spændende i medarbejdernes fritid.
Interfjord vil gerne holde på gode medarbejdere, og hos Interfjord har de vores eget fodboldhold. Det er en ung arbejdsplads med tæt på 110 medarbejdere, og heraf har 56 af dem deres arbejdsplads i Glyngøre.