Jyske Bank

Beliggende på Posthustorvet er Skive én af de byer, der har sin egen filial af Jyske Bank. Dem er der faktisk ikke færre end 83 af – foruden et døgnåbent kundecenter.

Banken er for privat- og erhvervskunder. Og selv om afdelingen i Skive er uden kasse, kan man med lethed hæve og indbetale danske kroner og euro i bankens pengeautomat.

Jyske Bank er det næststørste danskejede pengeinstitut – og det tredjestørste på det danske marked.

Jyske Bank har ca. 164.000 aktionærer med en samlet egenkapital på godt 34 mia. kr.

Jyske Bank blev grundlagt i Silkeborg i 1967, og har de over fem årtier ofte været på forkant med udviklingen- Nutidens Jyske Bank er et resultat af en række fusioner.

Jyske Bank var det første danske pengeinstitut i moderne tid, der konkurrerede på gode rentesatser – og én af de første større virksomheder med værdibaseret ledelse.

Banken var først med en banebrydende nytænkning omkring fysisk indretning – og første bank med egen tv-station.

For mange kunder tæller det i allerhøjeste grad på plussiden, at Jyske Bank gik forrest med hensyn til holdbar håndtering af negative renter.