Skive Anlæg og Entreprenør
– For os, er det vigtigt at støtte lokalt og bakke op om kulturelle tiltag, der er med til at gøre Skive til en attraktiv by. Derfor har vi valgt at være sponsor i KCS!
Sådan lyder begrundelsen fra den veletablerede mellemstore virksomhed Skive Anlæg og Entreprenør på, hvorfor de støtter op om KCS.
Firmaets medarbejderstab består af ca. 35 personer, der alle er veluddannede og engagerede, hvilket er medvirkende til, at firmaet altid leverer kvalitetsarbejde af høj faglighed, indenfor deadline og til konkurrencedygtige priser.
Virksomheden udfører en bred vifte af opgaver inden for anlægs – og entreprenørarbejde i det midtjyske, og bestræber sig kontinuerligt på at være dynamisk og nytænkende, så de bedste og nyeste læsninger kan tilbydes kunderne.
Skive Anlæg og Entreprenør, der har dybe rødder i Skive, er således ikke alene en virksomhed i vækst, der uophørligt udvikler sig. Det er også en virksomhed der har over 30 års erfaring i at løse adskillige opgaver i samarbejde med forskellige typer af kunder, herunder talrige private, erhvervsdrivende og offentlige instanser.