V.J. Kabel ApS
Under ledelse af Jesper Jakobsen foregår fremstillingen af produkterne hos V.J. Kabel, Islandsvej 5 i Nykøbing manuelt, men også ved hjælp af maskiner.
V.J. Kabel har mere end 20 års erfaring indenfor kabelkonfektionering, specielle kabeltætninger med Polyurethan til især tromlemotorer, samt opmåling af kabel, strip og crimp, montering af diverse Amp-stik/huse.
V.J. Kabel beskæftiger i dag syv medarbejdere, og i forbindelse med et generationsskifte, flyttede virksomheden til nye lokaler i Nykøbing Mors.
V.J. Kabel blev etableret i 1988 af Ole Jørgensen på dennes private bopæl på Hesterøroddevej i Morsø Kommune, men flyttede omkring 1996 til Sunds.
V.J. Kabel producerer og udvikler et system til tætning af kabler i tromlemotorer, samt tætnede kabler. En af virksomhedens store kunder er Interroll, der er et internationalt selskab for produktion og afsætning af tromlemotorer over hele kloden, med hovedkontor i Schweiz.
Leveringen af kablerne fra Danmark sker primært til Interrolls afdeling i Danmark, til Tyskland og til Canada. Cirka 75% af produktionen er således eksport.
Der er planer om mere udvikling indenfor stikløsninger samt plaststøbning.