Halldors Seafood
En oplevelse af, at danskerne – også lokalt – er blevet mere glade for fisk i de senere år, fik den kokkeuddannede islænding Halldor Asmundsson til at vælge en ny vej.
Efter otte år i spidsen for Restaurant Strandtangen ved Skive Fjord valgte han at få sin egen fiskeforretning, Halldors Seafood, i Nørregade i Skive.
Og fra starten var forretningen en gigantisk succes hos folk, der – ligesom kokken selv – gerne spiser fisk, og i hans tilfælde er der en særlig grund til det. Halldor Asmundssons far var fisker på Island, og selv elsker kokken at arbejde med fisk.
Gennem de mange år på Restaurant Strandtangen var det også mest fiskeretter, han solgte til de spisende gæster.
Hos Halldors Seafood kan man købe fersk fisk, færdiglavede fiskeretter, som er klar til ovnen, røget fisk, fiske- og muslingesupper, kaviar, hummere og forskellige salater med fisk.
Desuden tilbyder Halldor Asmundsson også et mindre, men velvalgt sortiment af hvidvin, rosé og bobler, der vil egne sig fisken, ligesom kunderne ikke går forgæves efter et råd med om, hvilken vin der passer godt til den enkelte ret i køledisken.
Halldor Asmundsson sætter en stor ære i at sikre, at fisken i Halldors Seafood er frisk og af høj kvalitet, og da der foreløbig kun er ham selv i forretningen, holder han lukket om mandagen. Her holder han ikke fri, men derimod ryger han fisk og tilbereder supper.