Kop & Kande

Hos Niels-Ulrik Nielsen og hans medarbejdere i Kop & Kande i Søndercentret i Skive er der altid råd, vejledning og gode forslag til den rigtige gave at hente.

Medarbejderne er præget af høj, faglig standard og stor høflighed i kundebetjeningen – og samtidig har de et imponerende inspirationsunivers i ryggen.

De er altid klar til gode og passionerede ideer til madlavning og de demonstrerer gerne redskaberne hertil, ligesom de kan henvise til lækre opskrifter. 

De kan også give gode råd – og ikke mindst nye vinkler – på boligindretning, borddækning, sengetøj, rengøring og gaver, der med sin æstetiske holdbarhed vil vække glæde længe efter modtagelsen. 

Kop & Kande har udviklet sit eget mærke, Aldente, som er et af branchens egne stærke kvalitetsmærker til attraktive priser.

Medarbejderne har samtidig stor viden om designklassikere, ligesom de også kan fortælle om alt fra de store navne som Royal Copenhagen, Global, Georg Jensen, Arne Jacobsen, Pillivuyt, Eva Solo, Södahl, Raadvad, Morsø, Alfi, Rosendahl, Gense, Holmegaard, Rosti, Kay Bojesen, Eva Trio, Knabstrup Keramik, Le Creuset, Kähler – og så er der også Mumitroldene fra Arabia. 

Der er med andre ord masser af gode, smukke og velfungerende grunde til at gå i Kop & Kande, hvis der er brug for den rigtige gave, det smukke pynt til højtiden eller bare lidt nyt eller en sjat selvforkælelse.