Jul i Cirkus Reje

Skive Theater
Køb billet


Julestemningen indtager manegen, når Onkel Reje inviterer til en festlig og fantasifuld juleforestilling for hele familien i Skive Theater. I år får publikum en helt særlig oplevelse, når jul og cirkus smelter sammen i et show fyldt med musik, magi og overraskelser.

Forestillingen tager fart, da en lille pige pludselig dukker op i cirkus med en stor stofelefant på slæb. Hun påstår, at elefanten er levende og kan lave cirkusnumre. Kan det virkelig passe? Onkel Reje er i hvert fald skeptisk. Men måske er der mere mellem himmel og jord. Og måske er det netop julens magi, og et barns fantasi, der kan gøre en stofelefant levende. Det får vi at se i et juleshow, hvor intet er helt, som det plejer, og hvor fantasien får frit spil.

På scenen møder publikum også figuren Erna, en gammel dame, som mange børn kender fra Cirkus Summarum. Showet byder på magisk trylleri, energifyldt dans og masser af musik. Onkel Reje leverer både nogle af sine kendte børnehits og stemningsfulde julesange, akkompagneret af sine dygtige dansere, en talentfuld gruppe børneskuespillere og imponerende cirkusartister. Sammen skaber de en helhedsoplevelse, hvor juleglæde og cirkusstemning går hånd i hånd.

Jul i Cirkus Reje er en forestilling, der hylder fantasien, fællesskabet og den særlige magi, som kun opstår, når julens varme møder cirkussets fortryllende univers.

Der vil være stå, danse eller siddepladser på gulvet (ingen stole)
Det er også muligt at købe billet til vores balkon, hvor der vil være nummererede siddepladser. 
Varighed: ca. 55 min.

Medvirkende:
Onkel Reje: Mads Geertsen
Pigen med elefanten: Victoria Ranum Kirkegaard
Erna: Rita Skafte Geertsen
Cirkusartister: Julia Myllikangas og Joakim Myllikangas,
Onkel Reje danserne.
Koreografi: Rikke Vangsgaard

Find vej

Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Parkering

Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Der er gratis garderobe i foyeren. Garderoben er på eget ansvar.

Bar

Før og efter alle show vil baren i Skive Theater være åben.

Forhold for handicappede

Både KulturCenter Skive og Skive Theater har gode forhold for kørestolsbrugere og flere handicapvenlige fordele som:

  • Handicapparkeringer
  • Kørestolsvenlige indgange
  • Handicaptoiletter
  • Kørestolspladser i salene (både biograf, koncertsal og teatersal)
  • Pladskrævende vaskeforhold i KCS Badeland & Motion
  • Elevator i KCS
LEDSAGER

Det muligt at have ledsager med til arrangementer i KCS og Skive Theater (kun med enkelte undtagelser).

Ledsagerbilletterne skal købes ved fysisk fremmøde i KCS’ reception og kan altså ikke købes online. Har du spørgsmål vedrørende specielle forhold eller ledsager, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 7070 1464 eller mail: info@kcskive.dk

Måske er du også interesseret i: