Oktoberfest
Midtjyllands største oktoberfest
Skummende fadøl i gigantiske krus. Wienerschnitzel mit der ganzen molevitten. Det 8 mand store Tirolerband Aalburg – og de skønneste Tyrolpiger iført dirndl sørger for det gode humør, danske slagere og ”skålesange” under spisningen.
Du kan roligt finde dine lederhosen og tørsten frem, for hele deltagelsen i festen fås til en samlet, skarp pris, der dækker middag og fri bar med øl, vand og vin i seks timer.
Det er i store træk opskriften på Midtjyllands største oktoberfest som KulturCenter Skive igen afholder den fredag 25. september 2026.
Så der er ikke meget andet at sige end: Prooooooost!
Find vej
KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive
Parkering
KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.
Garderobe
Billetter til arrangementer i vinterhalvåret (15/9-15/4) er automatisk blevet pålagt et garderobegebyr på 15 kr., så du uden yderligere betaling kan benytte vores bemandede garderobe.
Garderoben lukker 30 min. efter endt arrangement, og er herefter på eget ansvar.