René Dahl Andersen

Skive Theater
Køb billet

Røverhistorier

Tirsdag den 27. april kl. 19.00 gæster René Dahl Andersen Skive Theater med sit nye foredrag Røverhistorier – frækkere end politiet tillader. Her åbner den tidligere politimand for posen med nogle af de vildeste, mest absurde og ikke mindst sjoveste historier fra mere end 20 år i politiet.

Du har måske hørt historien om, hvordan René Dahl Andersen blev hærdet. Denne gang får du historierne, der hidtil er blevet i patruljebilerne, omklædningsrummene og kaffestuen. Dem, man lige overvejer en ekstra gang, før man fortæller videre.

For virkelighedens politiarbejde kan være langt mere kulørt, end nogen tv-serie kan finde på. René fortæller blandt andet om livsfarlige møder med gangstere, narkokarteller og prostituerede i Bogotá, rockere i tylskørt med ni millimeter-pistol og kollegiale drillerier, der måske bevægede sig en anelse uden for personalehåndbogen.

Undervejs dukker også de situationer op, hvor nysgerrighed, dømmekraft og hurtige beslutninger støder sammen, og hvor grænsen mellem betjente og banditter for en stund kan blive lidt vanskelig at få øje på.

René Dahl Andersen fortæller som altid lige ud af posen og uden PowerPoint-polering. For politiarbejde handler ikke kun om ressourcer, responstider og fine formuleringer. Det handler om mennesker, uforudsigelige situationer og nogle gange livet som indsats. Heldigvis også med glimt i øjet.

Oplev René Dahl Andersen med Røverhistorier – frækkere end politiet tillader i Skive Theater tirsdag den 27. april kl. 19.00.

Og tror du, at du allerede har hørt historierne? Så tager du fejl.

Find vej

Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive

Parkering

Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.

Garderobe

Der er gratis garderobe i foyeren. Garderoben er på eget ansvar.

Bar

Før og efter alle show vil baren i Skive Theater være åben.

Forhold for handicappede

Både KulturCenter Skive og Skive Theater har gode forhold for kørestolsbrugere og flere handicapvenlige fordele som:

  • Handicapparkeringer
  • Kørestolsvenlige indgange
  • Handicaptoiletter
  • Kørestolspladser i salene (både biograf, koncertsal og teatersal)
  • Pladskrævende vaskeforhold i KCS Badeland & Motion
  • Elevator i KCS
LEDSAGER

Det muligt at have ledsager med til arrangementer i KCS og Skive Theater (kun med enkelte undtagelser).

Ledsagerbilletterne skal købes ved fysisk fremmøde i KCS’ reception og kan altså ikke købes online. Har du spørgsmål vedrørende specielle forhold eller ledsager, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 7070 1464 eller mail: info@kcskive.dk

Måske er du også interesseret i: