Tørfisk
Siden 1981 har TØRFISK været lydsporet til Vestjylland – og de er stadig blandt de allerbedste i Danmark, når det kommer til at blande irsk-inspireret folkemusik med deres egne sange og personlige tekster.
En koncert med TØRFISK er altid en oplevelse fyldt med spilleglæde, masser af humor og den helt særlige vestjyske charme. Du kan glæde dig til både nye numre og gamle klassikere som Lugter Lidt Af Fisk, Jeg Kan Ikke Få Armene Ned, Fuglene Letter, Tørfisk og selvfølgelig hyldesten til Lemvigbanen, VLTJ.
Og det stopper ikke der – for udover musikken får du også røverhistorier og underholdning i topklasse. TØRFISK er mestre i at få publikum med, og du kan aldrig helt vide, hvad der sker. Måske bliver du endda selv en del af showet – men bare rolig, det hele foregår med et glimt i øjet og på en god og sober måde.
Så tag en ven under armen, og kom til en aften, hvor der både er noget at grine af og synge med på.
Vi ses i Skive Theater!
Arrangører: Skive Theater, Ældre Sagen Skive-Spøttrup-Sundsøre samt Skive Bibliotek

Find vej
Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive
Parkering
Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.
Garderobe
Der er gratis garderobe i foyeren. Garderoben er på eget ansvar.
Bar
Før og efter alle show vil baren i Skive Theater være åben.
Forhold for handicappede
Både KulturCenter Skive og Skive Theater har gode forhold for kørestolsbrugere og flere handicapvenlige fordele som:
- Handicapparkeringer
- Kørestolsvenlige indgange
- Handicaptoiletter
- Kørestolspladser i salene (både biograf, koncertsal og teatersal)
- Pladskrævende vaskeforhold i KCS Badeland & Motion
- Elevator i KCS
LEDSAGER
Det muligt at have ledsager med til arrangementer i KCS og Skive Theater (kun med enkelte undtagelser).
Ledsagerbilletterne skal købes ved fysisk fremmøde i KCS’ reception og kan altså ikke købes online. Har du spørgsmål vedrørende specielle forhold eller ledsager, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 7070 1464 eller mail: info@kcskive.dk