Byens Lakering

Efter 12 år med adresse på Brårupgade i Skive flyttede Byens Lakering Aps for nogle år siden ind i nyistandsatte lokaler i Skive.

Værkstedet er bygget med øje for de bedste tekniske løsninger, men også for at sikre et højt kvalitetsniveau og større effektivitet.

Egentlig var det et talent for badminton, der i sin tid trak Øystein Eriksen fra Norge til Skive-egnen. Han svingede ketcher og fjerbold for Skive-Resen Badmintonklub – og blev hængende i Skive.

I dag ejer den muntre nordmand halvdelen af Byens Lakering Aps, der leverer fornemme løsninger indenfor autolakering.

Mange vender gerne tilbage, for dels har Øystein Eriksen et ry for at være en behagelig mand, dels er der lutter rosende ord til det arbejde, som han og medarbejderne gerne løser fra det nye domicil, der ligger et helt oplagt sted:

På Norgesvej i Skive.