ColoQuick

coloQuick er et forholdsvis nyt cykelhold med udgangspunkt i Skive.

Hos coloQuick er det primære formål at finde talentfulde ryttere, som holdet kan præge og udvikle sportsligt og menneskeligt – og gøre dem langt bedre forberedt til deres fremtidige karriere som professionelle cykelryttere.

Gennem dedikation, holdånd, holdsammensætning og et højt, teknisk niveau arbejder coloQuick for at gøre teamet til et af landets mest vindende cykelhold. Til trods for, at der hos coloQuick er mere fokus på processen end hurtige resultater.

Som udviklingshold skal coloQuick se et potentiale i en rytter samt se på, om vedkommende passer sammen med resten af holdet. Han skal gennem hård træning og ikke mindst mentalt arbejde altid føle, at det er sjovt at være hos coloQuick.

Som hold og individuelt vil alle omkring coloQuick være med at flytte grænser, og ambitionerne er at skabe de allerbedste muligheder, både hvad angår teknisk udstyr, træningsmuligheder og opbakning på alle fronter, og hele tiden med øje på værdigrundlaget intakt:

INGEN OVER HOLDET.