Deif

DEIF-koncernen blev etableret i Danmark i 1933 og er i dag verdensførende på det globale marked for grønne, sikre og pålidelige styringsløsninger til decentraliseret elproduktion til land og til vands.

Sagt lidt mere enkelt – sørger DEIF-koncernen med andre ord for, at strømmen aldrig går.

DEIF-koncernen er privatejet af grundlæggerens søn, Toke Foss, og tæller i dag flere end 550 medarbejdere.

DEIF-koncernen er repræsenteret på mere end 50 nøglemarkeder i alle egne af verden. 20 procent af medarbejderne arbejder inden for forskning og udvikling med at finde nye miljøvenlige måder at forbedre effektiviteten samt reducere vedligeholdelsesintervaller og brændstofforbrug for verdens elproducerende industrier.

DEIF-koncernens formål er at levere verdens bedste og mest sikre styringsløsninger til en bæredygtig fremtid. 

Lokalt har Toke Foss også markeret sig positivt som én af hovedkræfterne bag energi-eventyret GreenLab, som får folk fra ind- og udland til at se mod Skive-egnen.