Skive El-Service

Skive El-service på H. C. Ørstedsvej i Skive drives af autoriseret el-installatør Michael Madsen.

Virksomheden udfører alle former for el-arbejde. Fra installation af vaskemaskiner og opsætning af en enkelt stikkontakt til større installationer i nybyggeri, tilbygninger, butikker, industri og landbrug. Også installation af varmepumper og aircondition udføres. Som KMO-certificeret må virksomheden også arbejde med kølemidler.

En af virksomhedens visioner er at fremme energioptimerede løsninger, der skåner naturen. Og i forbindelse med traditionelle el-installationer finder Skive El-service det naturligt at tænke i muligheder, der kan energioptimere de løsninger, der vælges.

Opsætning og service af røgalarmer er også en del af virksomhedens profil. Skive El-service anbefaler, at man har mindst én røgalarm tilsluttet husets el-installationer og med backup fra batterier.

Særlige kvalitetsprodukter, som firmaet kan stå inde for, anbefales til kunderne. Alle alarmer kan forbindes trådløst således, at hvis røgalarmen aktiveres i den ene ende af huset, aktiveres de andre røgalarmer også, så alle kan komme i sikkerhed.

Festival El er navnet på den del af virksomheden, som leverer el-materiel og udstyr til alt fra store udendørskoncerter til mindre firmafester, kræmmermarkeder, events og filmproduktioner. Fra websiden kan man leje alt fra el-tavler og lysmaster til kabler, dieselgeneratorer og store flotte prismelysekroner.

Festival El stiller gerne mandskab til rådighed, men man kan også leje udstyret og benytte en anden autoriseret elinstallatør.

Web-shoppen gør det nemt at beregne lejeprisen for hele arrangementet. Alt udstyr er pakket og gennemtestet til aftalt tid.

Tilmeld dig vores
Nyhedsmail

Tilmeld dig nemt og hurtigt her, så vil vi fremover sende dig gode fordele og sprøde nyheder!