Thise Mejeri

I 1955 kom ægteparret Anna og Peter Evald Pedersen til Thise for at blive bestyrerpar og siden ejere af Mejeriet Dybbækdal, der har eksisteret siden 1887.

Siden har landsbyen i Østsalling ikke være den samme – og modsat mange andre landsbyer er den på grund af sit verdensberømte mejeri sikret langt ind i fremtiden.

Anna og Peter Evald Pedersen havde i 1955 deres lille, tre-årige datter, Ulla, med sig, og i september 1955 kommer familien også til at tælle sønnen Poul. Hun bliver pædagog og børnehaveleder, mens han bliver mejeriingeniør – og de bliver begge boende i landsbyen sammen med deres familier.

Winnie og Poul Pedersen er dog optaget af andre job, da Peter Evald Pedersen i en alder af 67 år i 1988 kaster sig ud i et nyt mejeri-eventyr. Det gør han, selv om hans mejeri allerede, modsat mange andre, har så gode resultater, at han roligt kunne trække sig tilbage og nyde sit livs efterår.

Syv landmænd opsøger Peter Evald Pedersen – og de vil hverken bruge kunstgødning eller sprøjtegifte på deres bedrifter. De kalder sig økologer. Fascineret opsiger Poul Pedersen et godt, stabilt og vellønnet job for at tage hjem til mejeriet i Thise for ikke kun at bo, men også for at arbejde. Også hustruen Winnie Soelberg Pedersen er klar til en ny virkelighed som den eneste administrative medarbejder.

Men det er svært, og parrets liv bliver i lige så høj grad præget af hårdt arbejde som hans forældres. Ingen banker eller sparekasser vil røre det økologiske mejeri, der er opdelt i anparter, som landmændene ejer – og det skal nok være mere end ét pengeinstitut, der fortryder i dag.

Det bliver Sparekassen Merkur, der træder til, indtil mejeriet en dag har vokset sig for stort.

For Winnie Soelberg Pedersen er de første år svære. Der er dårligt nok penge til at afregne for mælken eller udbetale løn til sig selv og ægtefællen. Kreditorerne får hende til at frygte telefonens kimen. Hun ønsker ind imellem at vinde i lotto for at betale regningerne.

I 1992 overtager Poul Pedersen og en kollega det konventionelle Mejeriet Dybbækdal – og efter 25 år er moderselskabet blevet det lille. Coop har fået øjnene op for Thise, men det er 8-10 drøje år, der går forud.

I 2007 overtager Thise de bygninger, der har været ramme om mejeri siden 1887. Finanskrisen i 2008 bliver i nogle år frem en svær tid, men øvelsen i at stå fast i modvind har de på Thise Mejeri.

Siden har udvidelse på udvidelse fulgt på mejeriet i Thise – og i dag er Thise for længst blevet et dansk ”brand” på lige fod med Ecco, Bang & Olufsen og Lego. Thise er arbejdsplads for tæt på 300 medarbejdere.

De økologiske produkter bliver ofte præmieret. Og der er nok at tage af – selv når man ser bort fra traditionelle skæreoste, mælk, Creme Fraiche, ymer, yoghurt, mælk, smør og fløde.

Men ingen lejlighed til at fremhæve hjembyen eller det jyske forsømmes:

Navne som Vesterhavsost fås i adskillige varianter, og det samme gælder for Fyrtårnsost. Andre slagfærdige navne er Thise Blå Kornblomst, Thise Blue Ocean, Thise Hvidskimmelost, Aakjær, Thise Gouda, Thise Scandinavia, Thise Thybo og Thise Fuldmåneost er populære varer i Thises egen ostebutik.

Og senest har man også indført konceptet Thise & Ko, ligesom også havremælk og laktulosefri mælk er sendt ud til forbrugerne.

Og det er endnu kun knapt syv årtier siden et ungt, ihærdigt og flittigt bestyrerpar kom til Thise.