Home Free
Home Free: Highways & High Seas Tour
Som det eneste sted i Jylland, vender de nu endelig tilbage til Skive!
Da Home Free gæstede KulturCenter Skive i februar 2020 blev samtlige 1.185 pladser i vores koncertsal revet væk. Koncerten var oprindeligt sat op i Skive Theater, for det var jo en onsdag aften, men vi kunne hurtigt konstatere at Home Free var utrolig populære, og i hast måtte vi opgradere kapaciteten og flytte koncerten til den store koncertsal i KulturCenter Skive.
Home Free er fra Texas og er med store internationale turnéer, mere end 860 millioner visninger og over 1,8 millioner abonnenter på YouTube – blevet kåret som “countryfansenes foretrukne a cappella-gruppe” af Taste of Country.
Home Free har udgivet syv albums, der har nået Top 3 i USA, begyndende med debutalbummet Crazy Life (2014), som udkom efter deres sejr i NBC’s fjerde sæson af The Sing-Off. Blandt udgivelserne finder man også So Long Dixie (2022), der nåede førstepladsen på Billboards Current Country Albums-hitliste, efterfulgt af As Seen On TV (2023), Crazy(er) Life(2024) og Challenge the Sea (2025). Bandet fortsætter med at indspille musik og turnere landet rundt næsten uden ophør.
Med ros fra blandt andre Billboard, Rolling Stone og American Songwriter har de ekstraordinære entertainere opbygget en loyal fanskare med deres harmonifyldte versioner af hits fra Johnny Cash, John Mayer, Keith Urban og mange flere. Det er country a cappella i verdensklasse!
Så glæd dig til en fantastisk aften fyldt med energiske Nashville-inspirerede pophits, country- og westernklassikere, imponerende vokalharmonier og skarp humor.
Tilkøb lækker menu
inden koncerten
Forret:
Rørt kalv med grov sennep, urter og friske æbler,
serveret med sprøde jordskokker samt persillecreme
Groft brød og saltet smør
Hovedret:
Dansk okse fra Thise & Ko med smørstegte svampe og grillede løg,
hertil Pommes Rösti samt rødvinsreduktion
Dessert:
Variation af æble:
Æblegrød, æblesorbet samt mousse med sprød kiks
Pris pr. pers. 385,-
Tilkøb:
Velkomstdrink samt 3 retters vinmenu og kaffe/the.
Pris pr. pers. 295,-
Alle priser er ekskl. gebyrer.
Menuen serveres kl. 17.30
Har du spørgsmål kan du ringe på tlf.: 7070 1464
eller skrive en mail til: info@kcskive.dk
Salget slutter dagen før kl. 12.00
Find vej
KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive
Parkering
KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.
Der forefindes 10 ladestandere fra Norlys – 8 med 22 KW og 2 med 50 KW.
Garderobe
Billetter til arrangementer i vinterhalvåret (15/9-15/4) er automatisk blevet pålagt et garderobegebyr på 15 kr., så du uden yderligere betaling kan benytte vores bemandede garderobe.
Garderoben lukker 30 min. efter endt arrangement, og er herefter på eget ansvar.
Bar
Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.
Forhold for Handicappede
Både KulturCenter Skive og Skive Theater har gode forhold for kørestolsbrugere og flere handicapvenlige fordele som:
- Handicapparkeringer
- Kørestolsvenlige indgange
- Handicaptoiletter
- Kørestolspladser i salene (både biograf, koncertsal og teatersal)
- Pladskrævende vaskeforhold i KCS Badeland & Motion
- Elevator i KCS
LEDSAGER
Det muligt at have ledsager med til arrangementer i KCS og Skive Theater (kun med enkelte undtagelser).
Ledsagerbilletterne skal købes ved fysisk fremmøde i KCS’ reception og kan altså ikke købes online. Har du spørgsmål vedrørende specielle forhold eller ledsager, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 7070 1464 eller mail: info@kcskive.dk