MAGT
MAGT FOR ENHVER PRIS
Alle kæmper om den. De fleste har mistet den. Hvordan får vi den tilbage? Magten.
Megalomane tech-milliardærer, korrupte politikere og velmenende mellemledere har i en uhellig alliance taget magten fra os. Tilbage står vi med en klode i brand, galoperende skærmafhængighed og et bureaukrati, der vokser hurtigere end ministerpensionerne. Men nok er nok!
I MAGT har vi sat os for at generobre det tabte. Vi vil afsløre kejserens manglende klæder og kortslutte de negative nyhedsstrømme. For så længe vi har blæk i pennen og strenge på guitaren, vil vi insistere på at grine undergangsstemningen lige op i dens latterlige fjæs. Og vi håber, I vil grine med!
Vi giver jer musik. Vi giver jer satire. Vi giver jer MAGT FOR ENHVER PRIS.
Tilkøb en lækker menu
Forret:
Rørt kalv med grov sennep, urter og friske æbler, serveret
med sprøde jordskokker samt persillecreme
Groft brød og saltet smør
Hovedret:
Dansk oksemørbrad fra Friland med smørstegte svampe og
grillede løg. Hertil Pommes Rösti samt rødvinsreduktion
Dessert:
Variation af æble:
Æblegrød, æblesorbet samt mousse med sprød kiks
Kr. 395,-
Menuen serveres kl. 17.30.
Salget stopper dagen før kl. 12.00.
Har du spørgsmål kan du ringe på tlf.: 7070 1464
eller skrive en mail til: info@kcskive.dk
Find vej
KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive
Parkering
KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.
Der forefindes 10 ladestandere fra Norlys – 8 med 22 KW og 2 med 50 KW.
Garderobe
Billetter til arrangementer i vinterhalvåret (15/9-15/4) er automatisk blevet pålagt et garderobegebyr på 15 kr., så du uden yderligere betaling kan benytte vores bemandede garderobe.
Garderoben lukker 30 min. efter endt arrangement, og er herefter på eget ansvar.
Bar
Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.
Forhold for Handicappede
Både KulturCenter Skive og Skive Theater har gode forhold for kørestolsbrugere og flere handicapvenlige fordele som:
- Handicapparkeringer
- Kørestolsvenlige indgange
- Handicaptoiletter
- Kørestolspladser i salene (både biograf, koncertsal og teatersal)
- Pladskrævende vaskeforhold i KCS Badeland & Motion
- Elevator i KCS
Det muligt at have ledsager med til alle aktiviteter i KCS Badeland og Motion, Cinema4 og til alle show i KCS og Skive Theater. Ledsagerbilletterne skal købes i KCS’ reception og kan altså ikke købes online. Har du spørgsmål vedrørende specielle forhold eller ledsager, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 7070 1464 eller mail: info@kcskive.dk