Mugge og Femlingerne
Mugge & Femlingerne – Hajen på trampolinen – Et comedyshow for hele familien!
Glæd jer til et spritnyt, skørt og hæsblæsende live comedyshow med Mikael Wulff og Anders Morgenthaler! Med en kombination af tegninger, hundredvis af jokes og en vild historie fuld af gakkede indfald og interaktivitet, er der garanti for latter og leg for både børn og voksne. Publikum bliver en aktiv del af showet, hvor alt kan ske – og ofte gør det!
Hvad handler showet om?
Mød Mugge, en fantasifuld 10-årig dreng, der drømmer om at være højere – bare for at prøve det! Efter mislykkede forsøg med stylter og høje sko, får han en genial idé: trampoliner! Heldigvis har han sine venner, de fem gale drenge, Femlingerne (som sjovt nok alle hedder Allan). De bygger en supertrampolin, der kan sende Mugge højere op end nogensinde før.
Men for at nå til tops, må han konfrontere sin største frygt: hajer! Femlingerne skaffer en skeløjet hammerhaj ved navn Leif, og da Leif hopper på trampolinen, får Mugge så stort et chok, at han slår verdensrekorden! I luften opdager han dog noget vigtigt – han er allerede perfekt, præcis som han er. Nu skal hajen bare hjem i havet igen… med en katapult, selvfølgelig!
Elsket af hele Danmark!
Mugge & Femlingerne er allerede superstjerner i Wulffmorgenthalers univers. De to spillefilm Mugge og vejfesten og Mugge og hans mærkelige hjerne har solgt over 350.000 biografbilletter, og Femlingerne har deres egen populære serie på DR, som hver uge ses af 200.000 danskere.
Find vej
Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive
Parkering
Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.
Garderobe
Der er gratis garderobe i foyeren. Garderoben er på eget ansvar.
Bar
Før og efter alle show vil baren i Skive Theater være åben.
Forhold for handicappede
Både KulturCenter Skive og Skive Theater har gode forhold for kørestolsbrugere og flere handicapvenlige fordele som:
- Handicapparkeringer
- Kørestolsvenlige indgange
- Handicaptoiletter
- Kørestolspladser i salene (både biograf, koncertsal og teatersal)
- Pladskrævende vaskeforhold i KCS Badeland & Motion
- Elevator i KCS
LEDSAGER
Det muligt at have ledsager med til arrangementer i KCS og Skive Theater (kun med enkelte undtagelser).
Ledsagerbilletterne skal købes ved fysisk fremmøde i KCS’ reception og kan altså ikke købes online. Har du spørgsmål vedrørende specielle forhold eller ledsager, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 7070 1464 eller mail: info@kcskive.dk