Omgivet af idioter
Er du omgivet af idioter? Måske. Eller måske taler I bare ikke samme sprog.
Den internationale bestseller Omgivet af idioter er blevet til en musikalsk komedie, der med masser af humor tager livtag med noget, de fleste kender: frustrationen over kolleger, der bare ikke tænker som én selv.
På en arbejdsplads møder vi den røde, den gule, den grønne og den blå personlighedstype. Den handlekraftige, den spontane, den rolige og den analytiske. De har hver deres styrker, svagheder og irriterende vaner. Da de sendes på personaleseminar for at styrke samarbejdet og optimere arbejdsglæden, udvikler det sig hurtigt til en underholdende kamp mellem forskellige temperamenter, misforståelser og alt for mange buzzwords.
Resultatet er en skarp, morsom og genkendelig forestilling om arbejdsliv, kommunikation og de konflikter, der opstår, når mennesker ser verden vidt forskelligt.
Forestillingen er baseret på Thomas Eriksons populære bog, som har fået millioner af mennesker til at diskutere, hvorfor nogle kolleger kan drive én til vanvid, mens andre bare får det hele til at glide.
Med musik, humor og masser af genkendelige situationer får publikum både noget at grine af og noget at tænke over. Måske opdager du endda, at idioten på kontoret slet ikke er den, du troede.
Inden forestillingen er det muligt at tilkøbe spisning.
Skive Theaters kok, Jakob Brøndum, serverer en frisklavet varm ret fra buffet med udgangspunkt i sæsonens råvarer og det gode danske køkken. Spisningen finder sted kl. 18.00 og koster 150 kr. pr. person. Tilmelding sker på mail: kontor@skiveteaterkreds.dk
En underholdende aften for alle, der har en chef, en kollega, en medarbejder eller et familiemedlem, som de indimellem har lyst til at sætte en farvekode på.

Find vej
Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive
Parkering
Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.
Garderobe
Garderoben koster 20 kr. og lukker 30 min. efter endt arrangement.
Bar
Før og efter alle show vil baren i Skive Theater være åben.